Flere børn skal føle sig hjemme i frikvarteret
Yoga, krea og fællesdans skal sikre, at alle børn trives i pauserne, nu sætter Odense Kommune et ambitiøst arbejde i gang på byens folkeskoler.
Frikvarteret er ikke bare en pause. Det er her venskaber opstår, fællesskaber skabes, og børn tanker op til resten af skoledagen.
Men for nogle elever er frikvarteret alt andet end en positiv oplevelse.
Følelsen af at stå alene eller ikke vide, hvor man hører til, er en realitet for mange børn og den udfordring vil Odense Kommune nu gøre noget ved.
Børn- og Ungeudvalget har netop godkendt en række pejlemærker, der skal danne grundlag for et nyt og styrket arbejde med skolernes frikvarterer.
Målet er ambitiøst: Odenses elever skal have Danmarks bedste frikvarter.
Ikke én model, men én fælles ambition
Initiativet er en del af arbejdet med den såkaldte Juni-erklæring og bygger på erkendelsen af, at trivsel ikke kun hører hjemme i klasseværelset.
Indsatsen skal foregå lokalt på de enkelte skoler med inddragelse af både elever og skolebestyrelser, og der lægges op til, at hver skole finder sin egen vej inden for en fælles ramme.
Fem pejlemærker sætter retningen for arbejdet.
Skolerne skal skabe trygge pauser med synlige voksne, tilbyde varierede aktiviteter for alle klassetrin og involvere eleverne aktivt i udviklingen af pausernes indhold og rammer.
Derudover skal skolerne have frihed til at tilpasse indsatsen til lokale behov, og gode erfaringer skal deles på tværs af kommunens folkeskoler.
Alle skal have en plads
Børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF) understreger, at frikvarteret ikke er en selvfølge for alle børn.
- Vi ved, at frikvarteret ikke er lige let for alle børn. Nogle glæder sig til det, mens andre føler sig alene, utrygge eller usikre på, hvor de hører til.
- Derfor skal vi blive bedre til at skabe frikvarterer, hvor alle børn oplever, at der er plads til dem, siger han.
Byens folkeskoler er allerede mobilfri i pauserne, og på flere skoler er der gjort gode erfaringer med aktiviteter som kreative værksteder, brætspil, yoga, boldspil og fællesdans.
Erfaringerne viser, at strukturerede fællesskabsaktiviteter giver flere elever lyst til at deltage og styrker relationerne på tværs af klasser og årgange.
Trivsel skal tænkes ind i hele skoledagen
Ifølge Brian Dybro hænger pauserne og undervisningen tæt sammen.
- Frikvarteret er en vigtig del af skoledagen. Når børn har gode oplevelser i pauserne, tager de også mere ro, energi og lyst til læring med tilbage i klasselokalet.
- Trivsel skal tænkes ind i hele skoledagen og ikke kun i undervisningen. Det kræver en god balance mellem fri leg og aktiviteter, der er styrede af medarbejderne, siger han.
Børn- og Ungeforvaltningen går nu i gang med at understøtte skolernes arbejde med at omsætte visionen til praksis, mens gode erfaringer løbende skal deles kommunens skoler imellem.
- rh
