Hver sjette nyuddannet lærer ser ikke sin fremtid i folkeskolen
Nye tal afslører bekymrende tendens blandt nyuddannede lærere: Mange mangler mentor og reduceret undervisningstid – og en betydelig andel overvejer at forlade folkeskolen inden for fem år.
Situationen for nyuddannede lærere i den danske folkeskole giver anledning til bekymring.
En ny undersøgelse viser, at hver sjette nyuddannet lærer ikke ser sig selv arbejde i folkeskolen om fem år, et tal, som Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, mener, at man er nødt til at tage alvorligt.
En god opstart kan være afgørende for, om nye lærere vælger at blive i faget.
Mentorordninger og reduceret undervisningstid er blandt de tiltag, der kan hjælpe nyuddannede godt fra start.
Tallene fra undersøgelsen tegner dog et dystert billede: Over en tredjedel af lærere uddannet inden for de seneste tre år oplyser, at de ikke modtager reduceret undervisningstid, og over halvdelen har ingen mentor tilknyttet.
Konkret viser undersøgelsen, at 46 procent af de nyuddannede lærere får reduceret undervisningstid, mens 36 procent svarer nej. Hvad angår mentorordninger, har 46 procent en mentor, mens hele 52 procent ikke har det.
Et vigtigt skridt fremad
Fra næste år bliver det imidlertid et krav, at alle nyuddannede lærere skal tilbydes et introforløb, når de begynder på en ny skole.
Det lykkedes Danmarks Lærerforening at få denne forpligtelse indskrevet ved de seneste overenskomstforhandlinger, et fremskridt, som Gordon Ørskov Madsen kalder positivt, men utilstrækkeligt i sig selv.
- I mange år har vi brugt en masse læreres tid på ikke at komme godt i gang. Det skal være slut nu.
- Vi har taget et godt første skridt ved at få det føjet ind i overenskomsten, og nu skal vi have kød og blod på, så kvaliteten af lærerstartsordningen ikke afhænger af skolens postnummer, siger han.
Ikke kun et spørgsmål om lærerne
Ifølge Gordon Ørskov Madsen handler problemstillingen om langt mere end de nyuddannede lærere selv. Det handler i høj grad om eleverne og folkeskolens fremtid.
- Vi skylder de nyuddannede en bedre start på lærerlivet, men det handler faktisk ikke kun om dem.
- Det handler også om eleverne og om folkeskolens fremtid. Når nye lærere får en god start, øger vi chancen for, at de bliver i professionen og fortsætter med at udvikle sig og dermed styrke den faglige trivsel hos kommende generationer af elever, siger han.
DLF-formanden peger desuden på behovet for et generelt bedre arbejdsmiljø for at fastholde og tiltrække lærere til faget.
Han fremhæver blandt andet flere tolærertimer som et konkret tiltag, der vil komme både nye og erfarne lærere til gode, og dermed skabe bedre undervisning for alle elever.
Håb om politisk vilje
Gordon Ørskov Madsen udtrykker dog en vis optimisme i lyset af den politiske situation. Han ser lovende signaler fra den nye regering og understreger betydningen af markante investeringer i folkeskolen.
- Vi ser heldigvis nogle rigtig gode ambitioner fra den nye regering og en vilje til at lave markante investeringer i folkeskolen. Det er helt afgørende, siger han.
Undersøgelsen viser samlet set, at 38 procent af de adspurgte nyuddannede lærere er meget enige i, at de stadig ser sig selv i folkeskolen om fem år, mens 41 procent er delvis enige. 16 procent er derimod helt eller delvis uenige i udsagnet.
- rh
