Forskere: Vælg skærme efter den faglige opgave
Digitale redskaber kan støtte elevernes læring, men udbyttet afhænger af, hvordan de bruges.
En ny forskningsoversigt fra DPU peger på lærerens faglige valg og elevernes digitale færdigheder som centrale for undervisningen.
Når eleverne åbner computeren, skal det være, fordi den kan hjælpe dem med den faglige opgave.
Læreren skal samtidig have mulighed for at vurdere, hvad netop den enkelte elevgruppe får ud af teknologien.
Det er en hovedpointe i forskningsoversigten »Skærme i skolen« fra DPU, Aarhus Universitet.
Bag oversigten står lektor Andreas Lieberoth og adjunkt Penille Rasmussen, som har gennemgået 158 danske og internationale forskningspublikationer.
- Forskningen taler hverken for, at vi skal digitalisere skolen for enhver pris, eller for at vi helt generelt skal vælge skærmene fra.
Den peger derimod på, at lærere skal kunne vælge digitale redskaber efter deres egne og elevernes behov ud fra formålet med undervisningen, siger Penille Rasmussen i universitetets omtale af oversigten.
Samarbejde kræver andre redskaber end håndskrift
Forskerne understreger, at »skærme« dækker over meget forskellige redskaber.
Det gælder både computere, tablets og smartboards samt de programmer og platforme, der bruges på dem.
Derfor giver det ifølge forskerne ikke mening generelt at udpege enten digital eller analog undervisning som den bedste løsning.
Penille Rasmussen bruger håndskrift som eksempel: Skal eleverne blive bedre til at skrive i hånden, hjælper et tastatur ikke.
Skal de derimod skabe et fælles produkt og give hinanden feedback, kan digitale redskaber understøtte arbejdet.
Andreas Lieberoth fremhæver, at flere studier peger på en fordel ved at kombinere digitale og analoge arbejdsformer.
Samtidig kan digitale læremidler afspore undervisningen.
Det kan eksempelvis ske, hvis et standardiseret læsetræningsforløb ikke passer til elevernes forudsætninger eller lærerens tilgang.
Elevernes digitale færdigheder gør en forskel
Ifølge Andreas Lieberoth viser studierne, at elever med faglige vanskeligheder ofte kan få et særligt udbytte af de muligheder, digitale redskaber tilbyder.
Men det gælder ikke under alle forhold.
Flere studier viser også eksempler på, at især de fagligt stærkere elever klarer sig godt, hvis klassen generelt mangler færdigheder i eksempelvis at skrive på tastatur eller bruge internettet.
Forskerne anbefaler derfor, at lærere underviser i de digitale grundfærdigheder, den konkrete opgave kræver.
De opfordrer også lærerne til at være nysgerrige på, hvordan eleverne bruger teknologien i timerne og i fritiden
Oversigten giver ikke ét svar på skærmes virkning
Forskningsoversigten samler undersøgelser fra konkrete skolekontekster.
Den handler om almindelige digitale teknologier i almenundervisningen og omfatter ikke alle former for børns skærmbrug.
Forfatterne understreger, at både metoderne og kvaliteten af forskningen varierer.
Resultater om ét redskab i ét undervisningsforløb kan derfor ikke uden videre overføres til andre situationer.
Også elevernes baggrund har betydning. Ifølge Andreas Lieberoth hænger nogle af de negative sammenhænge mellem skærmbrug, læring og trivsel sammen med social ulighed.
Penille Rasmussen peger desuden på blandt andet forberedelsestid, inklusionsudfordringer og forældrenes rolle som forhold, der påvirker skolens hverdag.
Skolerne skal investere i mere end udstyr
Til skoler og politikere lyder anbefalingen at skabe gode betingelser for undervisningen og gøre digitale grundfærdigheder til et fælles ansvar.
Regler og begrænsninger kan ifølge forskerne ikke i sig selv løse problemer med læring og trivsel.
Lærerne har samtidig brug for tid til at blive fortrolige med redskaberne og deres muligheder.
Det afgørende er ifølge Andreas Lieberoth, at teknologien understøtter lærerens faglige overvejelser om undervisningen.
- rh