Søvnmangel stjæler et halvt skoleår fra landets børn
Flere og flere skolebørn møder udtråttede op i klassen og det koster dem dyrt fagligt.
Ny dansk forskning viser, at problemet er vokset markant over de seneste år og rammer særligt hårdt blandt de mest sårbare elever.
Gab. Tunge øjenlåg. Hoveder der synker mod pulten. Billedet er genkendeligt i klasseværelser verden over, og nu har forskere fra DPU, Aarhus Universitet, for første gang dokumenteret omfanget af problemet i stor skala.
Med data fra de internationale undersøgelser PIRLS og TIMSS, som måler skoleelevers kompetencer inden for læsning, matematik og natur/teknologi, har forskerne analyseret 39 skolesystemer på tværs af Europa, Nordamerika, Asien, Afrika og Oceanien.
Konklusionen er klar: Sandsynligheden for, at en skoleelev selv angiver at være træt hver eneste dag, er steget med hele 75 procent fra 2016 til 2023.
Et halvt år tabt læring
Og træthed har konsekvenser. Markante konsekvenser.
Det koster eleverne næsten et halvt års faglig læring i matematik, naturfag og læsning at møde søvnige op til undervisningen og det er efter, at der er taget højde for faktorer som alder, køn og socioøkonomisk baggrund.
- Kundskabskrisen kan ikke alene løses i skolen, eleverne skal også møde veludhvilede frem, siger Christian Christrup Kjeldsen, lektor på DPU og en af forskerne bag undersøgelsen, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift *Educational Psychology, Policy and Practice*.
Ikke tilfældig variation
Sammenhængen mellem søvn og skoleresultater har forskere undersøgt i over 100 år, og det er ingen nyhed, at ikke alle børn får søvn nok.
Det nye er derimod den vedvarende og accelererende udvikling.
- Sandsynligheden for, at en elev møder træt op hver dag, er steget otte procent om året siden 2016.
- Det lyder måske ikke af meget, men det akkumulerer, forklarer Christian Christrup Kjeldsen og understreger, at der er tale om en systematisk global udvikling, der ikke kan forklares med lokale skolepolitikker alene.
Træthed forstærker ulighed
Et af de mest bekymrende fund i undersøgelsen er, at træthed rammer skævt. Det er de elever, der i forvejen har de dårligste betingelser, der oftest møder trætte op og dermed betaler dobbelt pris.
- Jo færre bøger derhjemme, som er vores mål for socioøkonomisk baggrund, jo oftere er eleverne trætte, og jo dårligere klarer de sig fagligt. Træthed er med til at forstærke den sociale ulighed, siger Christian Christrup Kjeldsen.
For børn i udsatte hjem lægger uro, støj og ustabilitet sig oven på de øvrige søvnforstyrrende faktorer, som rammer alle børn – herunder skærmtid om aftenen og skoler, der starter tidligt om morgenen.
Kræver politiske løsninger
Forskerne bag studiet er tydelige i deres anbefaling: Problemet kan ikke overlades til den enkelte familie.
Der er brug for strukturelle og politiske tiltag på nationalt eller lokalt niveau, der adresserer børns søvnbehov direkte.
- Det er ikke bare et spørgsmål om, at børn ser for meget Netflix. Det er et samspil mellem teknologi, skolesystemer og sociale vilkår og det kræver løsninger på alle tre niveauer, siger Christian Christrup Kjeldsen.
Med andre ord: Skal vi vende udviklingen, er det ikke nok at slukke for skærmen ved sengetid.
Det kræver, at samfundet som helhed tager ansvar for, at børnene møder veludhvilede op, klar til at lære.
- rh
