Københavnsk drontekranium kaster nyt lys over den ikoniske uddøde fugl
Et af verdens kun to komplette kranier fra en dronte har i århundreder ligget gemt i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum i København.
Nu har det sjældne eksemplar for første gang bidraget til et internationalt videnskabeligt studie, der giver forskere ny indsigt i, hvordan den ikoniske, uddøde fugl sansede og interagerede med sine omgivelser på Mauritius.
Studiet, der er ledet af forskere fra University of Lethbridge i Canada og publiceret i Zoological Journal of the Linnean Society, tager udgangspunkt i et spørgsmål, der har optaget videnskaben i generationer: Hvordan oplevede dronten verden omkring sig?
For at besvare spørgsmålet benyttede forskerne en metode, der minder mere om detektivarbejde end klassisk feltforskning.
Ved hjælp af CT-scanning i høj opløsning skabte de en detaljeret tredimensionel digital model af kraniet og rekonstruerede det hulrum, hvor fuglens hjerne engang befandt sig.
Teknikken er mulig, fordi en fuglenes hjerne, mens den vokser, efterlader aftryk på den omgivende knogle aftryk, der kan fortælle noget om artens sansemæssige kapaciteter, selv når fuglen for længst er forsvundet fra jordens overflade.
- At studere uddøde dyr minder lidt om detektivarbejde. Selvom drontens hjerne forsvandt for århundreder siden, har den efterladt et aftryk på indersiden af kraniet.
- Ved digitalt at rekonstruere disse hulrum og sammenligne dem med hjerner hos nulevende fugle kan vi begynde at stykke et billede sammen af, hvordan dronten sansede, opførte sig og interagerede med verden omkring sig, siger Christy Anna Hipsley, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.
En sjælden mulighed åbnede sig
Anledningen til undersøgelsen opstod i forbindelse med forberedelserne til åbningen af museets nye permanente udstillinger i 2027.
Det gav forskerne en sjælden mulighed for at løfte kraniet ud af de faste udstillinger og underkaste det en grundig videnskabelig undersøgelse uden at beskadige det enestående eksemplar.
Der findes nemlig kun to kendte komplette drontekranier i verden.
Det ene befinder sig altså på Statens Naturhistoriske Museum i København, det andet på Oxford University Museum of Natural History.
Begge kranier indgik i studiet, og de digitale data fra begge eksemplarer gjorde det muligt for forskerne at sammenligne dem direkte, hvilket gav et langt stærkere grundlag for at fortolke drontens anatomi end tidligere undersøgelser.
- Drontens kranium adskiller sig fra alle nulevende fugles, og det gør det både fascinerende og vanskeligt at fortolke.
- Ved at sammenligne digitale rekonstruktioner af verdens kun to komplette drontekranier har vi nu et langt stærkere grundlag for at afgøre, hvilke træk der faktisk er karakteristiske for arten, og hvad de kan fortælle os om, hvordan dronten levede, siger Hipsley.
Ny indsigt i drontens sanseverden
Resultaterne af studiet tegner et billede af en fugl, hvis sanseverden adskilte sig markant fra dens nærmeste nulevende slægtninge, duerne.
Anatomien tyder på, at dronten ikke udelukkende var aktiv i dagtimerne, men sandsynligvis også færdedes ved daggry og skumring.
Den kan desuden have haft en mere veludviklet lugtesans end nulevende duer og brugt sit karakteristiske store overnæb til aktivt at indsamle sanseindtryk via berøring – eksempelvis når den søgte føde.
Samlet giver resultaterne nye fingerpeg om, hvordan dronten kan have navigeret i og udnyttet sine omgivelser på Mauritius, inden den uddøde i slutningen af 1600-tallet som følge af menneskelig jagt og de invasive dyr, der fulgte med de europæiske kolonister.
- Dronten er et af verdens mest genkendelige uddøde dyr, men overraskende nok ved vi stadig meget lidt om, hvordan den faktisk levede.
- Dens adfærd og måde at søge føde på har været diskuteret i århundreder.
- Adgangen til et af verdens kun to komplette drontekranier har givet os en unik mulighed for at sammenligne dronten med dens nærmeste nulevende slægtninge og få ny indsigt i, hvordan den oplevede og interagerede med sine omgivelser, siger Peter Andrew Hosner, kurator for fugle ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.
Opgør med en sejlivet myte
Udover de konkrete sansemæssige fund bidrager studiet også til at korrigere et af de mest vedholdende fejlbilleder af dronten: forestillingen om en klodset, uintelligent fugl, der nærmest var forudbestemt til at uddø.
Forskerne finder ingen tegn på, at dronten havde ringere kognitive evner end nulevende duer. I stedet peger resultaterne på en art med en særlig og veludviklet kombination af sansemæssige tilpasninger, formet gennem millioner af års evolution på en isoleret ø langt fra fastlandet.
Studiet løser ikke alle gåderne om dronten, men det mindsker afstanden mellem århundreders spekulation og det, der faktisk kan udledes af drontens anatomi.
- Dronten er blevet et symbol på uddøen, men på mange måder er den stadig overraskende gådefuld.
- Hvert nyt spor hjælper os med at bevæge os væk fra myterne og skabe et mere præcist billede af, hvordan denne enestående fugl levede, før den forsvandt, siger Hosner.
- rh
