Danske skolebørn er trætte og det er ikke bare dovenskab
Klokken er 13. Gardinerne er trukket for, luften i klasselokalet står stille, og på skærmen kører en video om ost.
De færreste følger med. Flere elever hænger over deres borde med lukkede øjne.
Scenen er fra en 7. klasse på en folkeskole i en større dansk by og den er mere sigende end som så.
For det handler ikke bare om dovne eller ukoncentrerede elever. Det handler om børn, der er trætte.
Det er konklusionen fra et nyt studie fra Aalborg Universitet, udgivet i det internationale videnskabelige tidsskrift *Social Science & Medicine*.
Her har postdoc Camilla Brændstrup Laursen fulgt og talt med elever fra 2., 4. og 7. klasse gennem i alt 60 skoledage som led i et større forskningsprojekt om krop og trivsel.
Træthed dukkede op igen og igen
Uanset hvad Camilla Brændstrup Laursen talte med børnene om, vendte de tilbage til det samme tema: mangel på energi og en oplevelse af udmattelse.
- Uanset hvilket emne jeg talte med børnene om, vendte de tilbage til oplevelsen af at mangle energi og være udmattede.
- Det blev så gennemgående, at vi ikke kunne ignorere det, siger hun.
Det var ikke blot træthed forstået som mangel på søvn.
Børnene beskrev lange dage, konstante krav og en oplevelse af hele tiden at skulle præstere.
- Børnene beskrev ikke kun træthed som et resultat af for lidt søvn.
- De fortalte om lange dage, krav og en oplevelse af konstant at skulle præstere. Det er noget andet end bare at være lidt småsøvnig, og det er derfor, vi skal tage det alvorligt, siger Camilla Brændstrup Laursen.
Alder afgør, hvordan træthed kommer til udtryk
Et af studiets interessante fund er, at udmattelse ikke ser ens ud på tværs af aldersgrupper.
De ældre elever reagerede typisk med passivitet og lukkede ned, mens de yngre børn reagerede modsat med uro og øget fysisk aktivitet.
- De ældre elever lukkede ofte ned, mens de yngre gearede op.
- Det var forskellige måder at reagere på, men i begge tilfælde kunne jeg se, hvordan niveauer af energi og udmattelse varierede i løbet af skoledagen, forklarer forskeren.
Dertil kommer, at træthed ikke kun er en individuel oplevelse. I nogle klasser smittede udmattelsen og satte sig spor i både deltagelse og sociale relationer.
En pause er ikke altid en pause
På mange danske skoler har fysisk aktivitet i de seneste år vundet frem som et redskab til at styrke trivsel og koncentration. Og både elever og lærere deler langt hen ad vejen fortællingen om, at bevægelse hjælper, når man er træt.
Men her peger studiet på en vigtig nuance. For eleverne handlede en pause ikke nødvendigvis om at bevæge sig, men om at slippe for undervisning og lærerstyring.
- En pause er ikke nødvendigvis lig med bevægelse. For ét barn kan det være fodbold, for et andet kan det være at sidde alene i en sofa.
- Når voksne bestemmer, at 'nu skal vi have bevægelse', kan det stadig føles som en del af skolens krav, og så er det ikke en pause i børnenes øjnene," siger Camilla Brændstrup Laursen.
Træthed er ikke det samme som mistrivsel
Forskeren er omhyggelig med ikke at tegne et dystert billede.
En lang skoledag tærer naturligt på energien, og børn befinder sig i en ramme, de ikke selv har valgt, og som stiller løbende krav til dem.
- Jeg tror ikke, at alle trætte skolebørn er i mistrivsel. Men vores studie viser, at udmattelse er et fysisk, mentalt og socialt fænomen, som kan pege på forhold i skoledagen, der udfordrer trivsel, siger hun.
Studiet er baseret på observationer og kvalitative interviews og er dermed ikke designet til at kortlægge, hvor udbredt udmattelse er blandt danske skolebørn generelt.
Men Camilla Brændstrup Laursen mener alligevel, at fundene har bredere relevans – ikke mindst fordi den type erfaringer sjældent fanges af de spørgeskemaer, der typisk bruges til at måle trivsel i skoler.
- Det er en type erfaring, som ikke nødvendigvis bliver synlig i de spørgeskemaer, der ofte bruges til at undersøge trivsel. Vi bør interessere os mere for, i hvilke situationer udmattelse opstår, hvad der skaber den, og hvornår den bliver problematisk, lyder opfordringen fra forskeren.
- rh
