Skolemad overrasker i specialklasserne
En af de store bekymringer ved den nationale forsøgsordning for skolemad handlede om, hvordan elever med diagnoser ville tage imod de nye fælles måltider.
Erfaringerne fra Parkvejens Skole i Odder viser nu, at bekymringerne var ubegrundede.
Skolemad bliver typisk omtalt i sammenhæng med bedre trivsel, sundere kostvaner og mere ro i klasselokalet.
Men på Parkvejens Skole har forsøgsordningen vist sig at have en effekt, som få havde forudset: Eleverne i specialklasserne har taget de fælles måltider til sig med åbne arme.
– Der var en stor bekymring omkring specialklasserne.
- Vi ved jo, at nogle ting kan være svære for børn med diagnoser – også det med mad.
- Men det er jo næsten dem, der klapper allermest. De har taget så godt imod det, fortæller pædagogisk leder Rikke Søgaard.
Særligt selve spisesituationerne har overrasket hende.
– Det er helt vildt at se dem sidde og spise sammen og snakke om maden, siger hun.
Fleksibilitet og fællesskab som nøgle
Ifølge Pil Ammundsen, direktør i Fru Hansens Kælder, der leverer skolemaden til Parkvejens Skole, er forklaringen ikke tilfældig.
De fleksible rammer omkring måltidet spiller en afgørende rolle.
- Mange forventer, at skolemad er en udfordring i specialklasserne.
- Men vores erfaring er det modsatte. Når måltidet er skilt ad, og der altid er alternativer, kan langt flere børn være med, også dem med mere selektive spisevaner.
- Og så betyder det altså også bare noget at være sammen om et måltid og spise det samme, siger hun.
Tankegangen bakkes op af det frivillige branchekodeks for kvalitet i skolemad, der netop fremhæver variation, fleksibilitet og trygge rammer som centrale faktorer for, at skolemad fungerer i praksis.
Eksperten er ikke overrasket
Børnediætist Karina Arleth genkender billedet og peger på, at trygheden i sig selv er en afgørende faktor.
- Når børn møder mad i trygge og forudsigelige rammer – uden pres eller forventninger om at spise på en bestemt måde – ser vi ofte, at de tør mere, end omgivelserne forventer.
- Det gør en stor forskel, at børnene stadig kan vælge til og fra og være en del af fællesskabet omkring måltidet, siger hun.
Hun understreger desuden vigtigheden af ikke at gøre børn forkerte, hvis de ikke kan overskue eller ikke har lyst til at spise alle dele af måltidet.
Det er netop den tilgang, der ifølge hende skaber rum for, at også børn med særlige behov kan trives ved bordet.
Forsøgsordningen fortsætter
Den nationale forsøgsordning for skolemad er fortsat i gang, og de endelige effekter undersøges stadig.
Men erfaringerne fra Parkvejens Skole i Odder peger allerede nu på, at skolemad måske kan gøre en forskel for nogle af de elever, man ellers var mest bekymret for.
- rh
