Hver tredje skoleelev føler ikke, at de har noget at skulle have sagt i undervisningen
Ny undersøgelse viser, at 37 procent af folkeskoleeleverne kun i ringe grad inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen – på trods af at det er et lovkrav. Danske Skoleelever kræver nu handling.
Folkeskoleloven er klar i mælet: Elever skal have indflydelse på mål, arbejdsformer, metoder og valg af undervisningsstof.
Alligevel viser en ny undersøgelse, gennemført af Epinion for Danske Skoleelever og Egmonts Fondssekretariat, at mere end en tredjedel af landets folkeskoleelever kun i lav eller meget lav grad oplever at blive inddraget i, hvordan undervisningen tilrettelægges.
Blot 17 procent siger, at de i høj grad har indflydelse.
Undersøgelsen, der bygger på svar fra 1.511 elever i 4.-9. klasse samt kvalitative interviews med elever, lærere og ledere, tegner et tydeligt billede af, hvad elevinddragelse kan betyde i praksis.
Blandt elever, der oplever høj grad af inddragelse, har 74 procent høj indre motivation – mod kun 24 procent blandt dem med lav inddragelse.
Skoletrivslen er høj hos 67 procent af de mest inddragede elever, mens det samme kun gælder for 21 procent af dem, der sjældent inddrages.
Forskellene er ligeså markante på det demokratiske plan.
Hele 50 procent af de elever, der oplever stor indflydelse, har høj demokratisk selvtillid i skolen. Blandt elever med lav inddragelse er det tal nede på 10 procent.
En øvebane for demokrati
For Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever, er resultaterne en klar opfordring til at handle.
- Folkeskolen skal være vores fælles øvebane for demokrati, men alt for mange elever oplever ikke at få indflydelse på, hvordan undervisningen tilrettelægges i hverdagen.
- Hvis unge skal tro på, at deres stemme tæller i samfundet, skal de opleve det i deres hverdag i skolen, siger han.
Heidi Sørensen, direktør for Egmonts Fondssekretariat, understreger, at der ligger et stort uudnyttet potentiale gemt i klasselokalerne.
- Eleverne fortæller, at når de får indflydelse på undervisningen, styrker det deres mod til at deltage og deres tro på, at de kan gøre en forskel.
- Samtidig bliver de mere motiverede og har højere skoletrivsel og faglig selvtillid. Det tyder på, at elevinddragelse kan være en vigtig løftestang til at forberede flere børn og unge til et liv i et demokrati, siger hun.
Ikke et spørgsmål om at bestemme alt
Det er vigtigt at understrege, hvad eleverne egentlig efterspørger. Undersøgelsen viser nemlig, at ønsket om mere medindflydelse ikke er ensbetydende med et ønske om at overtage styringen.
Eleverne vil gerne have indflydelse inden for klare rammer, hvor læreren beholder det overordnede ansvar.
Det er heller ikke kun eleverne, der ønsker forandring – en stor del af lærerne giver udtryk for det samme og peger på, at elevinddragelse kan styrke deres egen arbejdsglæde, når de mærker elevernes øgede engagement.
Krav om konkret handling
Undersøgelsen offentliggøres i en periode, hvor der arbejdes på nye og enklere fagplaner for folkeskolens fag som en del af folkeskolens kvalitetsprogram fra 2024.
Danske Skoleelever ser det som en oplagt mulighed og opfordrer den nye regering til at gribe den.
- Vi vil opfordre den nye regering til at styrke elevinddragelsen i folkeskolen markant og få den skrevet tydeligt ind i alle fagenes fagplaner, så langt flere elever bliver inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen og oplever, at de bliver hørt.
- Og så elevernes indflydelse på undervisningen ikke kun er flotte ord i loven, men kan mærkes hver dag i klasselokalet, siger Magnus Herrmann.
Organisationen har formuleret syv konkrete anbefalinger, der spænder fra at efterleve folkeskolelovens eksisterende krav og indskrive elevinddragelse i de nye fagplaner, over politiske målsætninger på kommunalt niveau, til at klæde lærerne bedre på til opgaven og skabe de rette rammer på den enkelte skole.
- rh
