12.000 børn gik næsten halvt år glip af skolen – de fleste fik ingen hjælp
Antallet af elever med mere end 50 dages skolefravær er næsten fordoblet på fem år.
Alligevel underrettes myndighederne ikke om størstedelen af børnene, og de fleste modtager hverken specialundervisning eller social støtte. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Mere end 12.000 elever var fraværende i mindst 50 skoledage i det seneste skoleår.
Det svarer i gennemsnit til 80 ud af skoleårets 200 dage – altså næsten halvdelen af undervisningen.
Og problemet er voksende: På blot fem år er antallet af børn i denne gruppe næsten fordoblet.
Tallene stammer fra en ny analyse, som Børns Vilkår har udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, og de tegner et bekymrende billede af, hvordan Danmark håndterer et af skolesystemets mest synlige alarmsignaler.
For til trods for det massive fravær er der ikke blevet underrettet på 61 procent af de berørte børn.
Størstedelen modtager hverken specialundervisning eller har en aktiv social indsats i kommunen.
- Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart.
- Vores analyse viser med skræmmende tydelighed, at selv børn med åbenlyse signaler på mistrivsel risikerer at blive overset, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Han understreger, at ikke alle børn med højt fravær nødvendigvis har brug for specialundervisning eller kommunale indsatser, men at det alligevel er dybt bekymrende, at over halvdelen ikke modtager nogen af delene.
Mønstre i fraværet
Analysen afdækker også en række fælles kendetegn blandt de elever, der rammes hårdest.
I de yngste klasser er der lidt flere drenge end piger med massivt fravær, men billedet vender efter 6. klasse, hvor piger udgør den største andel.
74 procent af eleverne har søskende, som også har højt fravær, og størstedelen af børnene kommer fra familier med lav indkomst.
Ifølge Børns Vilkår er formålet med at kortlægge disse mønstre ikke at sætte børn i bås, men at skabe grundlag for at identificere risikofaktorer tidligt.
- Skolefravær er en kompleks størrelse, og man kan ikke hjælpe de her børn i skole uden at være nysgerrig på, hvad der er på spil hos den enkelte og de fællesskaber, de er en del af, siger Rasmus Kjeldahl.
Store geografiske uligheder
Analysen viser desuden markante forskelle mellem landets kommuner og regioner.
Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 dages fravær, og Region Nordjylland ligger ligeledes over landsgennemsnittet.
Inden for de enkelte regioner er der derudover store indbyrdes forskelle mellem kommunerne, og fraværet er særligt højt i udvalgte kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
For Rasmus Kjeldahl er de geografiske uligheder et argument for, at staten i højere grad sætter retningen.
- Børns postnummer skal ikke afgøre, hvordan deres fravær bliver håndteret.
- Der er brug for klare nationale rammer, der i højere grad end i dag forpligter skoler og kommuner til at reagere tidligt og koordineret, så ingen børn bliver overladt til sig selv, når fraværet vokser, siger han.
Et signal der ikke må ignoreres
Bag hver fraværsstatistik er der et barn, der af en eller anden grund ikke kan eller tør møde op i skolen.
Børns Vilkår understreger, at skolefravær aldrig er et isoleret problem, men et tegn på, at noget ikke fungerer i barnets liv – enten i hjemmet, i skolens fællesskaber eller begge steder.
Med næsten en fordobling på fem år og et system, der fortsat lader størstedelen af de hårdest ramte børn gå ubemærket hen, efterlader analysen et klart spørgsmål til politikere og kommuner: Hvornår er nok nok?
- rh
