Hver niende elev forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik
Hver niende elev gik i skoleåret 2024/2025 ud af folkeskolen uden at bestå afgangsprøverne i både dansk og matematik.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og tallet er det højeste siden 2012.
11,2 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasser bestod ikke begge fag – og det er tredje år i træk, at andelen ligger på dette høje niveau.
Analysen bygger på de seneste data fra Danmarks Statistiks registre og medregner elever, der enten har dumpet prøverne i dansk, matematik eller mangler en eller flere af de lovbundne afgangsprøver.
Analysen tegner et bekymrende billede af den sociale ulighed i det danske skolesystem.
Forældrenes uddannelse og indkomst har fået større betydning for elevernes faglige præstationer end tidligere, og kløften mellem de rigeste og fattigste familier er vokset sammenlignet med perioden 2012-2019.
Blandt den rigeste tiendedel af eleverne var det blot 2,8 procent, der ikke bestod dansk og matematik.
Blandt den fattigste tiendedel var andelen 28,2 procent – altså ti gange så mange.
Billedet er det samme, når man ser på forældrenes uddannelsesniveau.
Blandt børn af ufaglærte forældre bestod knap en tredjedel – 31 procent – ikke afgangsprøverne.
Blandt børn af forældre med en erhvervsuddannelse var tallet cirka 15 procent, mens det blandt børn fra akademiske hjem var under 5 procent.
- Den voldsomme forskel mellem børn af rige og fattige forældre understreger, at den sociale mobilitet er truet, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE, og tilføjer:
- Det er problematisk og et paradoks. For folkeskolen er en institution, hvor vi netop har mulighed for at løfte børn og unge uanset deres sociale baggrund. Men det sker i ringe grad.
Pigerne er nu bagud i matematik
Analysen afslører også et bemærkelsesværdigt kønsskifte. Tidligere var det flest drenge, der forlod folkeskolen uden at bestå begge fag.
Det er ikke længere tilfældet.
I skoleåret 2024/2025 var det 12,5 procent af pigerne, der ikke bestod dansk og matematik, mod 10,0 procent af drengene.
Ifølge Troels Lund Jensen skyldes skiftet primært, at en større andel piger end tidligere har sværere ved at bestå afgangsprøverne i matematik.
Konsekvenser for fremtiden
Konsekvenserne af de manglende eksamensresultater rækker langt ud over skoletiden.
Elever, der ikke består folkeskolens afgangsprøver, får sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse – og dermed sværere ved at bryde med forældrenes lave indkomst og korte uddannelse.
AE peger desuden på et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale.
Hvis de fagligt svageste elever løftes til et niveau, hvor de består afgangsprøverne i dansk og matematik, svarer det til et arbejdsudbudspotentiale på op mod 4.600 fuldtidspersoner.
Ifølge analysens konklusioner kræver det reelle investeringer i folkeskolen, hvis udviklingen skal vendes, og hvis alle elever – uanset opvækstvilkår – skal have reelt lige muligheder for at indfri deres fulde potentiale.
- rh
