Når skolen møder virkeligheden, sidder eleverne mere lige i stolen
Når udskolingselever møder virkelighedsnær undervisning koblet til konkrete erhverv, stiger deres engagement og deltagelse markant.
Det viser en ny undersøgelse fra Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU).
Men forskerne bag undersøgelsen advarer mod at bruge erhvervsrettet undervisning som et rekrutteringsværktøj til erhvervsuddannelserne – for det virker ikke sådan.
Skolen møder virkeligheden
Mens debatten om EPX og praktiske fag i uddannelsessystemet for alvor blusede op i det forgangne skoleår, tog adjunkt Mathias Gulmann fra Københavns Professionshøjskole og hans forskerkolleger fra CEVEU ud på syv folkeskoler landet over.
Her observerede de undervisning og interviewede elever og lærere i udskolingen for at finde ud af, hvad der egentlig sker, når erhvervslivet trækkes ind i klasseværelset.
- Det har længe stået højt på den politiske dagsorden at prøve at praksisrette folkeskolen, blandt andet for at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.
- Men vi ved ikke så meget om, hvad der sker, når man inddrager erhverv i folkeskolens undervisning, fortæller Mathias Gulmann.
Konklusionen er klar: Den virkelighedsnære undervisning falder i god jord hos eleverne.
De bliver mere engagerede, mere deltagende, og der dukker stemmer op i undervisningen, som normalt holder sig i baggrunden.
Mere end et sodavandsbesøg
En af undersøgelsens centrale pointer er, at autenticitet ikke er det samme som et virksomhedsbesøg.
Det er ikke nok at sætte eleverne i en bus og køre dem ud til en lokal fabrik eller et kontor. Det afgørende er, om undervisningen opleves som ægte og meningsfuld.
- Det er ikke sådan, at fordi vi besøger en virksomhed, så er det autentisk og bliver oplevet som engagerende.
Det kan også sagtens være en måde at undervise på, som er rodfæstet i virkeligheden, siger Mathias Gulmann og understreger, at kernen er lærernes arbejde med at skabe en bro mellem det erhvervsfaglige og det skolefaglige indhold.
- Det skal forbindes med, hvad der foregår på skolen, så det ikke bare bliver et sodavandsbesøg.
Ifølge forskerne er den didaktiske udfordring netop at fremhæve de virkelighedsnære elementer på en måde, så eleverne køber ind på præmissen og forlader undervisningen med en oplevelse af at have berørt noget virkeligt.
Den politiske ambition holder ikke
Et af de mest tankevækkende resultater i undersøgelsen er, at den politiske begrundelse for at indføre erhvervsrettet undervisning langtfra holder stik i praksis.
Håbet om, at eleverne ville være mere tilbøjelige til at vælge en erhvervsuddannelse efter at have stiftet bekendtskab med erhvervslivet, bekræftes ganske enkelt ikke af dataene.
- Til gengæld ser vi, at eleverne kan blive klogere på, hvad de ønsker sig i et arbejdsliv ved at møde nogle forskellige erhverv.
- De bliver klogere på, hvad de ønsker sig af arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, men ikke hvilket konkret arbejde de vil have, forklarer Mathias Gulmann.
Budskabet til skolerne er derfor: Lav erhvervsrettet undervisning fordi det udvider elevernes horisont og styrker deres engagement – ikke for at fylde erhvervsuddannelsernes optag.
En pointe, som mange lærere i øvrigt allerede handler på, påpeger Gulmann.
- Mange lærere gør det heller ikke ud fra det politiske argument. De gør det, fordi de gerne vil klæde eleverne på til deres liv.
En gevinst for de skoletrætte
Undersøgelsen peger desuden på, at de erhvervsrettede forløb kan have en særlig effekt for elever, der i det daglige sidder på sidelinjen.
Elever, der normalt deltager begrænset i undervisningen, aktiveres i markant højere grad, når skolen kobles til virkelighedens verden.
- Der kan være en gevinst især for nogle af de elever, der er lidt skoletrætte eller har svært ved at finde en plads i den almindelige undervisning, siger Mathias Gulmann.
Tre veje til erhvervsrettet undervisning
Forskergruppen har identificeret tre overordnede former for erhvervsrettet undervisning: Eleverne kan enten udøve et erhverv, opleve et erhverv eller arbejde med fortællinger om et erhverv.
En vigtig pointe er, at ingen af formerne kræver store ressourcer eller komplicerede samarbejder med virksomheder.
- Det er en vigtig pointe i sig selv, at erhvervsrettet undervisning kan se ud på mange måder.
Det kan være noget stort, der kræver en masse samarbejde, men det kan faktisk også være noget, man kan gøre på skolen som en del af den almindelige undervisning, siger Mathias Gulmann.
Relevant for kommende EPX
Resultaterne er ikke blot interessante i en folkeskolekontekst.
Forskerne peger på, at erfaringerne fra projektet er direkte relevante for den kommende EPX-uddannelse, som netop balancerer erhvervsretning og almene fag.
- Det er ikke selve mødet med erhverv, der gør undervisningen meningsfuld, men måden, den bliver tilrettelagt på.
Hvis eleverne skal opleve det som virkeligt, skal lærerne arbejde bevidst med at skabe autenticitet og koble det erhvervsfaglige til de almindelige skolefag.
Den udfordring bliver også central i en kommende EPX-uddannelse, slår Mathias Gulmann fast.
Undersøgelsen er baseret på et kvalitativt casestudie af otte erhvervsrettede forløb i 7. og 8. klasse på syv skoler fordelt på Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland.
- rh
