Regeringen vil have AI ind i klasselokalet – og det er der bred opbakning til
Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre har sat kunstig intelligens øverst på uddannelsesdagsordenen.
En kommende national strategi for brugen af AI i hele skole- og uddannelsessektoren mødes med bred jubel fra elever, eksperter og erhvervsliv.
Regeringsgrundlaget efterlader ingen tvivl: Danmark skal have en samlet og koordineret tilgang til kunstig intelligens i uddannelsessystemet.
Fra folkeskolen til de videregående uddannelser lægger den nye regering op til både at gribe mulighederne ved den nye teknologi og at sikre sig mod dens faldgruber.
En central del af planen er at styrke teknologiforståelse i folkeskolen som et selvstændigt og timesat fag.
Forskere hilser strategien velkommen
For Ole Sejer Iversen, professor og leder af Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse på Aarhus Universitet, er udmeldingen intet mindre end en glædesbesked.
- Jeg er ganske enkelt kisteglad for denne besked fra den nye regering.
- Vi har i den grad brug for en national strategi, hvor udviklingen i brugen af kunstig intelligens leder til den åbenbare konklusion, at teknologiforståelse skal styrkes i folkeskolen, som den nye regering peger på, siger han.
Erhvervslivet ser mod fremtidens konkurrenceevne
Også erhvervslivet er begejstret. Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, understreger, at det handler om mere end teknologi – det handler om Danmarks fremtid.
- Det er virkelig positivt at regeringen her vil gribe mulighederne i kunstig intelligens.
- Det bliver noget af det mest afgørende for udvikling af viden og uddannelse og senere dansk konkurrenceevne. Vi skal finde balancen, så danske børn og unge bliver dygtigere, og det lyder som om regeringen er klar til at tale om netop det, siger han.
Elever kræver handling i klasselokalet
Hos Danske Skoleelever er glæden dog forbundet med en klar forventning: at ordene i regeringsgrundlaget skal omsættes til konkret undervisning. Forperson Magnus Hermann sætter ord på det:
- Vi er meget optagede af, at skolen klæder alle elever grundigt på med teknologiforståelse.
- Det skal være som et timesat fag for alle elever. Det kræver dog, at vi får uddannet og efteruddannet lærerstaben og at teknologiforståelse bliver et selvstændigt fag, der kan føre de fine ord og visioner ud i livet, så det ikke kun findes i regeringsgrundlaget men også i klasselokalet, lyder det fra Magnus Hermann.
Gymnasierne efterlyser obligatorisk fag
På gymnasieniveau ser man med alvor på den hastighed, med hvilken kunstig intelligens allerede forandrer hverdagen. Maja Bødtcher-Hansen, forperson for Danske Gymnasier, kalder situationen akut.
- Kunstig intelligens ændrer i disse år fundamentalt på undervisning, læring og eksamen.
- Det er akut, at vi har brug for gode løsninger på, hvordan vi bruger teknologien klogt, og hvordan vi sikrer, at unge udvikler de digitale kompetencer, der bliver afgørende i fremtidens samfund, siger hun og tilføjer, at Danske Gymnasier på sigt ønsker et nyt, obligatorisk fag i digital teknologiforståelse på gymnasiet.
En strategi for hele uddannelsesdanmark
Dekan Jakob Harder fra Københavns Professionshøjskole taler på vegne af den nationale alliance for teknologiforståelse, og han roser regeringen for at anlægge et helhedsperspektiv.
- Det er den helt rigtige tilgang, at den nye regering retter fokus på hele skole- og uddannelsessektoren i planerne for en national strategi.
- Brugen af kunstig intelligens går på tværs af både grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
- I hele uddannelses Danmark skal der etableres en balance mellem at lære at bruge og udvikle med kunstig intelligens, samtidig med at vi også sikrer os mod forkert brug, siger han.
Med opbakning fra aktører på tværs af hele uddannelsessektoren er bolden nu hos regeringen. Spørgsmålet er ikke længere, om Danmark skal have en national AI-strategi for uddannelse – men hvornår, og hvor ambitiøs den bliver.
- rh
