Ny folkeskoleeksamen gavner pigerne mere end drengene
Når mundtlig engelsk udgår som bunden prøve og de skriftlige naturfagsprøver forsvinder helt fra folkeskolens afgangseksamen, rammer det skævt mellem drenge og piger.
En ny analyse fra Rockwool Fonden viser, at ændringerne samlet set kan øge pigernes karakterforspring med 17 procent.
Fra og med i år møder folkeskolens afgangselever en ny prøvestruktur, der på flere afgørende punkter adskiller sig fra den, tidligere årgange har kendt.
Mundtlig engelsk er ikke længere en bunden prøve, som alle elever skal op i, men er blevet en udtræksprøve.
Samtidig er samtlige skriftlige udtræksprøver herunder naturfagsprøverne i biologi, geografi og fysik/kemi fjernet helt fra prøvepakken.
Tilbage er dansk og matematik som skriftlige prøver samt en række mundtlige udtræksprøver.
Det lyder måske som en teknisk justering, men konsekvenserne er ifølge en ny analyse fra Rockwool Fonden langt fra neutrale – hverken fagligt eller kønsmæssigt.
Drengene mister de prøver, de er bedst til
Analysen, der tager udgangspunkt i karaktererne fra folkeskolens afgangseksamen i 2025, viser en klar tendens: De prøver, der nu forsvinder, er netop de prøver, hvor drengene klarede sig relativt godt.
Mundtlig engelsk var faktisk den eksamen, hvor drengene i 2025 opnåede deres højeste gennemsnit overhovedet - 8,1 karakterpoint. Og i de skriftlige naturfagsprøver præsterede drengene næsten på niveau med pigerne.
Omvendt er de prøver, der bliver tilbage i udtrækspakken, overvejende mundtlige og det er netop prøveformer, som pigerne i gennemsnit klarer sig markant bedre i.
Det gælder særligt kulturfagene som historie, kristendom og samfundsfag, hvor kønsforskellen tog et markant hop opad, da en ny prøveform med lang forberedelsestid blev indført i 2016.
Resultatet er, at drengene samlet set mister de prøver, de er bedst til, mens de tilbageværende prøver i højere grad favoriserer pigerne
Et karakterforspring der vokser
I dag klarer pigerne sig allerede bedst i samtlige bundne prøver med undtagelse af skriftlig matematik.
Det giver dem i forvejen et forspring på næsten et helt karakterpoint. Men med den nye prøvestruktur vokser det forspring yderligere.
Beregningerne fra Rockwool Fonden viser, at bortfaldet af de skriftlige udtræksprøver vil løfte gennemsnitskarakteren for begge køn, men mest for pigerne, der kan se frem til et løft på 0,3 karakterpoint, mens drengene kun stiger med 0,1 point.
Og når mundtlig engelsk ikke længere er en bunden prøve for alle, falder begge køns karaktergennemsnit, men drengene falder mest, hvilket øger kønsgabet med yderligere 0,1 karakterpoint.
Samlet set peger analysen på, at den nye prøvestruktur kan øge pigernes karakterforspring med 0,2 karakterpoint – svarende til en stigning på 17 procent.
Ikke bare et spørgsmål om fag
Analysechef i Rockwool Fonden, Mille Bjørk, forstår den politiske intention bag reformen, men advarer om de utilsigtede konsekvenser.
-- Intentionen med færre prøver er jo forståelig. Man vil gerne fjerne en del af det prøvepres, der rammer udskolingseleverne, når de skal afslutte folkeskolen.
- Men en prøve er ikke bare en prøve, og vores resultater viser, at det har stor betydning for ligheden mellem drenge og pigers karakterer, hvilke prøver man fjerner, og hvilke man beholder," siger hun.
Hun understreger, at det ikke kun handler om, hvilke fag der bevares, men også om prøveformerne: - Mange af de tilbageværende udtræksprøver er prøveformer, som vi ved pigerne typisk klarer sig væsentlig bedre i end drengene.
Adgang til gymnasiet på spil
Karaktergennemsnittet fra folkeskolens afgangseksamen er ikke blot et tal på et eksamensbevis.
Det er i høj grad nøglen til gymnasiet, hvis adgangskrav i dag er et gennemsnit på 5,0 – og som i 2030 hæves til 6,0.
Det er særligt gennemsnittet for de bundne prøver, der spiller en central rolle i det adgangskrav.
Netop derfor er konsekvenserne af prøvestrukturen så vigtige at have øje for.
Når drengene systematisk mister de prøver, de klarer sig relativt godt i, risikerer det at påvirke ikke bare en statistik om kønsforskelle men konkrete unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet.
Folkeskolens kvalitetsprogram, som prøvereformen er en del af, blev vedtaget i 2024 med det erklærede mål om at give mere ro og frihed i undervisningen og øge elevernes lyst til at lære.
Men Rockwool Fondens analyse antyder, at vejen mod færre prøver ikke er uden omkostninger – og at de omkostninger ikke fordeles ligeligt.
- rh
