Hver anden elev træner for at ændre sin krop ikke fordi det er sjovt
Mere end halvdelen af danske skoleelever i 6. og 9. klasse dyrker motion for at ændre deres vægt eller størrelse.
Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår, der for første gang kortlægger sammenhængen mellem børns forbrug af kropsrelateret indhold på sociale medier og deres tilfredshed med deres egen krop.
Rapporten, der bærer titlen *'Børn og unge spejler sig i snævre kropsidealer på sociale medier'*, tegner et bekymrende billede af, hvordan børn og unge forholder sig til deres egen krop.
Ifølge rapporten befinder mange unge sig i en konstant jagt på krops- og skønhedsidealer, som i praksis er umulige at nå.
Pigerne skal være tynde, tonede og storbrystede på en måde, der nærmer sig det usunde, mens drengene forventes at have en muskuløs krop som fuldvoksne mænd, allerede i en alder af 12 til 15 år.
Rapporten bygger på spørgeskemabesvarelser fra knap 2.700 elever fordelt på 291 klasser og 151 skoler over hele landet, samt kvalitative gruppeinterviews med 122 børn og unge på de to klassetrin.
Scrolling fører til utilfredshed
Et af rapportens centrale fund er den tydelige sammenhæng mellem, hvad børn og unge ser på sociale medier, og hvor tilfredse de er med deres krop.
Hele 78 procent af pigerne i 9. klasse, der dagligt ser indhold om træning på sociale medier, tænker meget ofte eller ofte over, hvordan deres krop ser ud.
Til sammenligning gælder det 57 procent af de piger, der ikke ser den slags indhold dagligt.
Et lignende mønster gør sig gældende blandt drengene.
To ud af tre drenge i 9. klasse, som dagligt ser træningsindhold på sociale medier, tænker meget ofte eller ofte over deres krops udseende, og halvdelen af de drenge, der dagligt konsumerer sundhedsindhold, bekymrer sig ofte om deres vægt eller størrelse.
Piger særligt udsatte
Tallene viser, at piger er særligt påvirkede.
Knap seks ud af ti piger i 9. klasse tænker meget ofte eller ofte over deres vægt eller størrelse, og hver fjerde pige i både 6. og 9. klasse er i mindre grad eller slet ikke tilfreds med sin krop.
Bekymringen retter sig ikke kun mod kroppen som helhed – 63 procent af pigerne i 9. klasse tænker ofte eller meget ofte over, hvordan deres hud ser ud.
Rapporten beskriver desuden, hvordan de snævre idealer smitter af på fællesskaberne.
Flere børn og unge fortæller om at blive drillet og udskammet, hvis de ikke lever op til idealerne, og blandt pigerne hersker der en forestilling om, at udseendet vejer tungere end personligheden.
Voksne skal hjælpe børnene med at løfte blikket
Julie Bek, psykolog i Børns Vilkår, understreger, at de uopnåelige idealer skaber en umulig situation for børnene.
- Når idealerne er uopnåelige, bliver det umuligt at lykkes.
- Kroppen er for mange børn og unge blevet noget, de skal modellere til perfektion, og hvis de fejler, risikerer de at blive peget ud i fællesskabet, siger hun og tilføjer:
- Selvom flere af børnene italesætter det umulige, negative og forkerte ved idealerne, holder de sig selv og hinanden fast i at skulle forfølge det.
- Det er for svært – særligt på grund af sociale medier, at løfte blikket og gøre noget andet. Det skal vi voksne hjælpe dem med.
Julie Bek peger på, at problemet forstærkes af, at de snævre idealer ikke kun eksisterer online, men også er til stede i tv, på busreklamer og i influenceres indhold og dermed følger børnene ud i hverdagen og ind i de fysiske fællesskaber.
Motion som redskab til kropsændring
Det er ikke kun selvbilledet, der er påvirket. Rapporten viser, at motion for mange elever er blevet et middel til at kontrollere kroppen snarere end et udtryk for sundhed og velvære.
51 procent af børnene i undersøgelsen svarer, at de dyrker sport og motion for at ændre deres vægt eller størrelse.
Omvendt angiver knap ni ud af ti elever i 9. klasse, at de også træner for at være sunde hvilket tyder på, at motivationerne eksisterer side om side.
Rapporten fra Børns Vilkår er den første af sin art, der konkret måler sammenhængen mellem sociale mediers kropsindhold og børns kropsopfattelse, og den sætter dermed et vigtigt nyt grundlag for debatten om børns trivsel i en digital verden.
- rh
