De skoler, hvor flest elever fejler, ligger også der, hvor pengene er færrest
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser store geografiske og sociale forskelle i folkeskolens faglige resultater.
Den nye regerings plan om at løfte de 100 mest udfordrede skoler vil især gavne landkommuner – men udfordringerne er dybt forbundet med fattigdom.
På landsplan var det hver niende folkeskoleelev, der ikke bestod både dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøver i 2025.
Men bag det nationale gennemsnit gemmer sig en langt mere alvorlig virkelighed for landets fattigste børn.
Bland elever fra de fattigste 20 procent af familierne var det næsten hver fjerde, der ikke kom igennem begge fag.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) baseret på data fra Danmarks Statistik og Uddannelsesstatistik.dk.
Landkortet fortæller sin egen historie
De faglige udfordringer er ikke jævnt fordelt over landet.
Analysen peger på, at det særligt er elever i landdistrikterne i Syd- og Vestsjælland, en række jyske kommuner samt kommuner på den københavnske vestegn, der går på de skoler, hvor problemerne er størst.
Det drejer sig om de 100 folkeskoler, hvor mere end hver femte elev ikke bestod både dansk og matematik i 2025.
- Der er enorme forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange elever der går på de mest trængte skoler.
Selv inden for et relativt begrænset geografisk område som hovedstadsområdet er det nærmest nat og dag, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Og forskellene stopper ikke ved kommunegrænserne.
Analysen viser et markant sammenfald mellem de områder, hvor der er mange lavindkomstfamilier, og de områder, hvor eleverne klarer sig dårligst fagligt.
Det tegner et billede af en folkeskole, hvor social baggrund i stigende grad afgør, om børnene lykkes.
Den negative sociale arv bliver kraftigere
Ifølge Troels Lund Jensen er det en bekymrende udvikling, at sammenhængen mellem fattigdom og faglige resultater ser ud til at blive stærkere over tid.
- Det bliver sværere og sværere at klare sig i folkeskolen, hvis du kommer fra et fattigt eller uddannelsesfremmed hjem. Den negative sociale arv i skolesystemet bliver kraftigere i disse år, siger han.
De faglige udfordringer forstærkes yderligere af, at de kommuner, der har de mest udfordrede skoler, ofte også kæmper med andre sociale problemer.
Det gør det vanskeligt at løfte niveauet uden hjælp udefra.
- De faglige udfordringer i folkeskolen er størst i mange af de kommuner, hvor der også er mange andre sociale udfordringer, og det kan gøre det svært for kommunerne og skolerne at løfte det faglige niveau uden ekstra ressourcer, siger Troels Lund Jensen.
Regeringens plan rammer de rigtige steder
Den nye regering har meldt ud, at den vil sætte målrettet ind over for de 100 mest udfordrede folkeskoler med et fagligt løft.
Det hilser AE velkomment. Analysen viser, at en sådan målrettet indsats netop vil komme de kommuner til gavn, som har størst behov – herunder en lang række landkommuner, der ellers risikerer at blive overset i den nationale uddannelsesdebat.
- Folkeskolens faglige udfordring ser forskellig ud fra kommune til kommune og skole til skole.
- Derfor giver det god mening, at der nu bliver sat målrettet ind på de skoler, hvor udfordringerne er allerstørst, siger Troels Lund Jensen.
Analysen understreger dermed, at en ensartet national tilgang ikke er tilstrækkelig, når problemerne er så geografisk og socialt skævt fordelt.
Investeringerne i folkeskolen skal følge udfordringerne – og de udfordringer er størst, hvor fattigdommen er størst.
- rh
