Ny aftale sætter gang i skolerenovering: Her er hvad pengene skal bruges til
Regeringen og kommunerne har indgået en ny økonomiaftale for 2027, der åbner mulighed for at investere 8 milliarder kroner i renovering af landets folkeskoler.
Det hilser Synergi-direktør Claus Ekman velkommen, men han påpeger, at den samlede ramme er skåret ned, og at udfordringerne er større end beløbet afspejler.
Det har i lang tid været en åbenlys kendsgerning, at mange af landets folkeskoler trænger hårdt til et løft.
Nu ser det ud til, at der for alvor kommer handling bag ordene.
Den netop indgåede økonomiaftale for 2027 mellem regeringen og kommunerne lægger op til, at 8 milliarder kroner af den samlede anlægsramme på 22,3 milliarder kroner kan øremærkes til renovering af nedslidte folkeskoler.
Det sker i direkte forlængelse af regeringsgrundlaget, der eksplicit slår fast, at anlægsmidler prioriteres til at renovere de mest nedslidte folkeskoler, som led i at løfte børn og unges trivsel og læring.
Dårligt indeklima og høje energiregninger
Behovet er veldokumenteret. Tal fra Energistyrelsen, som rådgivningsvirksomheden Synergi har indhentet, viser, at hele 41 procent af landets undervisningsbygninger har et energimærke i den dårlige ende af skalaen altså D til G.
Medregnes energimærke C i ligningen, gælder det for 78 procent af bygningerne.
Tallene bygger på 5.276 energimærkede undervisningsbygninger med gyldige energimærker indberettet i perioden 2015-2025.
Energimærket siger primært noget om en bygnings teoretiske energiforbrug, men afspejler ofte også bygningsår og generel bygningstilstand.
Det betyder i praksis, at tusindvis af danske skolebørn og lærere dagligt befinder sig i bygninger med et indeklima, der langtfra er optimalt.
- Det er meget positivt, at regeringen og kommunerne nu lægger op til at løfte kvaliteten af de mange nedslidte skoler, der ofte er ensbetydende med usundt indeklima og et unødvendigt højt energiforbrug.
- Vi ved fra talrige undersøgelser, at den slags forhold har negativ indflydelse på netop trivsel, læring og sundhed, som regeringen ønsker at forbedre. Derfor er det oplagt at sætte ind her, siger Claus Ekman, direktør i Synergi.
Skoleområdet topper investeringsbehovet
Skolernes forfatning afspejles også i kommunernes egne prioriteringer.
En rundspørge blandt kommunerne har vist, at skoleområdet udgør det største enkeltstående investeringsbehov i de kommunale budgetter for 2026.
Og ser man på det samlede billede af den kommunale bygningsmasse, er der tale om et massivt efterslæb.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderer, at det vil kræve investeringer på 60 milliarder kroner at løfte hele den kommunale bygningsmasse til et acceptabelt niveau.
For lille en ramme trods godt signal
Selvom Claus Ekman er positiv over for aftalens fokus, er han ikke uden forbehold.
Midlerne er tilsyneladende ikke direkte øremærket til skoler, og den samlede anlægsramme er faktisk 0,4 milliarder kroner lavere end i den foregående aftale, dette på trods af, at energirenoveringer de seneste år er blevet markant dyrere som følge af inflationen.
- Den kommunale bygningsmasse trænger over en bred kam til et markant løft, det gælder både indeklima, energieffektivitet og generel tilstand.
- Mange kommuner spilder energi og betaler en langt højere energiregning end nødvendigt, fordi de banker hovedet mod anlægsloftet og må droppe gode investeringer med korte tilbagebetalingstider.
- Det er en strukturel udfordring, som jeg håber, regeringen prioriterer at løse, siger han.
Den strukturelle udfordring er ikke blot et spørgsmål om komfort.
En analyse fra Synergi har tidligere vist, at kommunerne med en samlet investering på 5,4 milliarder kroner kan spare 570 millioner kroner på energiregningen hvert år en tilbagebetalingstid, som mange private investorer kun kunne drømme om.
- Men i første omgang er jeg godt tilfreds med, at der nu er kommet fokus på at sikre bedre folkeskoler, lyder den afsluttende vurdering fra Claus Ekman.
- rh
