Bøger og biblioteker skal hjælpe udsatte børn til at høre til
Aarhus Kommune, Aarhus Bibliotekerne og forskere fra to universiteter slår pjalterne sammen i et nyt projekt, der sætter litteraturen i centrum for børns trivsel og sociale deltagelse.
Aarhus Kommune, Aarhus Bibliotekerne og forskere fra to universiteter slår pjalterne sammen i et nyt projekt, der sætter litteraturen i centrum for børns trivsel og sociale deltagelse.
Tallene er bekymrende. Hvert femte barn forlader i dag folkeskolen uden at være funktionel læser, og en rapport fra Trivselskommissionen fra 2025 viser, at danske børn i stigende grad mangler sociale kompetencer og har sværere ved at indgå i fællesskaber.
Det er en udvikling, der ikke blot påvirker den enkelte elevs hverdag, men på sigt også risikerer at skubbe børn ud i marginalisering og væk fra demokratiske processer.
Det vil et nyt samarbejdsprojekt i Aarhus nu forsøge at gøre noget ved.
Forskning møder virkelighed
Under navnet *Fælles fortællinger* samler projektet Aarhus Kommune, Aarhus Bibliotekerne samt forskere fra Aarhus Universitet og VIA University College om en fælles ambition.
At styrke trivslen blandt børn i udsatte positioner ved at skabe meningsfulde fællesskaber med litteraturen som omdrejningspunkt.
Projektet er bevilget under Velux fondens HUMpraxis-program, som netop støtter samarbejder, hvor forskning og praksis arbejder side om side ikke kun om at udvikle ny viden, men også om at afprøve den i konkrete sammenhænge.
- Når børn deltager i meningsfulde fællesskaber, styrker det både deres trivsel og deres tro på egen handlekraft, siger direktør Ane Hendriksen fra Velux fonden og understreger, at det er præcis det tætte samspil mellem forskning og praksis, der gør projektet relevant at støtte.
Biblioteket som frirum
Projektets hjemsted er Dokk1 og byens øvrige biblioteker, og det er ikke tilfældigt. Ifølge Lisbeth Overgaard Nielsen, projektchef på Aarhus Kommunes Biblioteker, besidder biblioteket en helt særlig kvalitet som læringsrum.
- Biblioteket er en form for mellemrum mellem skole og hjem, der har et særligt potentiale som et trygt, uformelt læringsrum uden samme faglige fordringer som skolen.
- Hele bibliotekssfæren bygger på forståelsen af, at der er plads til alle, forklarer hun.
Det er netop i dette frirum, at børn i alderen 10 til 12 år skal deltage i forløb med fælleslæsning, kreative aktiviteter og samskabelse med forfattere og illustratorer.
Børnene rekrutteres primært fra klasser, der allerede er en del af bibliotekets eksisterende tilbud, men skolebibliotekarer, lærere og forældre kan ligeledes henvise børn, som de vurderer kan have gavn af projektet.
Mere end læsning
For projektleder og professor Nina Christensen fra Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet handler projektet om noget større end bøger og bogstaver.
- De børn, der deltager i projektet, oplever forhåbentlig at blive en del af konkrete fællesskaber, der styrker deres mulighed for deltagelse, ikke kun i aktiviteter omkring læsning, siger hun.
Ambitionen er, at projektet ikke blot gavner de deltagende børn, men også efterlader skoler og biblioteker med konkrete redskaber og metoder, der er udviklet med udgangspunkt i børnenes egne ønsker og blik på litteratur.
Nina Christensen peger på, at projektet forhåbentlig kan åbne for samtaler på tværs af generationer og fagligheder – og i sidste ende bidrage til at flytte på, hvem der overhovedet betragtes som udsat.
Fra Aarhus til resten af landet
Selvom projektet i første omgang er forankret i Aarhus, er det på sigt meningen, at erfaringerne skal deles og udbredes til andre kommuner rundt om i landet.
Dermed kan *Fælles fortællinger* blive mere end et lokalt eksperiment – det kan blive et forbillede for, hvordan biblioteker og skoler i samarbejde med forskningsmiljøer kan skabe nye veje til inklusion og trivsel for de børn, der har mest brug for det.
- rh
