Ny metode giver matematiksvage elever en håndsrækning med en bold
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at elever bliver markant bedre til matematik, når de løser brøkopgaver med en basketball i hånden.
Forskeren bag opfordrer nu folkeskoler til at tage princippet til sig.
Forestil dig en idrætstime, hvor du skyder på kurven ti gange, tæller dine scoringer og derefter omregner resultatet til en brøk og en procentsats.
Det lyder måske som en usædvanlig kombination – men det er præcis den slags undervisning, der har vist sig at rykke noget hos folkeskoleelever.
I et otte uger langt forløb kaldet BasketMatematik deltog mere end 300 elever fra 6. og 7. klasse i undervisning, hvor brøkregning blev koblet direkte til basketballaktiviteter.
Resultaterne er slående: Eleverne klarede sig 15 procent bedre i brøkregning end en kontrolgruppe, der blot fik almindelig idrætsundervisning.
Derudover forbedrede de sig med omkring fem procent i andre matematiske opgaver.
Bevægelse åbner matematik op
Bag studiet står Jacob Wienecke, lektor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Han er ikke i tvivl om, hvad resultaterne fortæller os.
- Jeg er overbevist om, at idræt og bevægelse kan åbne matematikken op for de elever, der ikke ellers er fanget af faget, siger han.
Forløbet bestod af én ugentlig lektion på 60 minutter, hvor eleverne brugte deres egne præstationer på banen – antallet af scorede skud eller vellykkede driblinger – som udgangspunkt for matematikopgaverne.
Og netop det praktiske greb ser ud til at have gjort en forskel, ikke bare på papiret, men også i elevernes oplevelse af undervisningen.
Eleverne rapporterede selv, at de følte sig mere engagerede og oplevede i højere grad, at de mestrede opgaverne, sammenlignet med traditionel klasseundervisning.
- Vores tese er, at børnene får nogle gode oplevelser med matematik, og så kan det være, de også giver den lidt mere gas i klasseundervisningen, siger Wienecke.
Brøkregning er vigtigere end mange tror
At netop brøkregning er omdrejningspunktet for studiet er ingen tilfældighed.
Brøker er et af de områder, som mange elever kæmper med – men forskning viser, at evnen til at håndtere brøker faktisk er en stærk indikator for, hvordan eleverne klarer sig i matematik generelt senere i skolegangen.
At løfte eleverne på dette specifikke område tidligt kan altså potentielt have en langsigtet effekt på deres faglige udvikling.
- Men vi ved fra andre studier, at elevers niveau i matematik på det her klassetrin ofte hænger sammen med deres senere præstationer.
- Så hvis man kan løfte dem her, kan det potentielt få betydning for deres udviklingsbane på længere sigt, siger Wienecke.
En vigtig sideeffekt af forløbet var desuden, at eleverne også blev bedre til basketball.
Det viser, at integrationen af matematik i idrætstimerne ikke gik ud over den idrætsfaglige læring – de to fag styrkede hinanden.
Forskerne advarer mod overfortolkning
Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at de skal læses med en vis forsigtighed.
Eleverne i BasketMatematik fik samlet set lidt mere matematikundervisning end kontrolgruppen, og studiet strakte sig kun over to måneder.
Det er derfor endnu uvist, om effekten holder på langt sigt.
Ikke desto mindre mener Wienecke, at fundene peger i en klar retning, og han ønsker at se princippet udbredt i den danske folkeskole.
En ud af fem matematiktimer bør være aktiv
Forskerne har udviklet et undervisningskompendium, som lærere frit kan tage i brug, og selvom studiet tager udgangspunkt i basketball, kan metoderne overføres til andre sportsgrene som eksempelvis volleyball.
Wieneckes ambition rækker dog længere end basketbanen.
Han ser potentiale for at invitere bevægelse ind i fag som dansk og fysik – og han har en konkret vision for, hvordan det bør se ud i en almindelig skoleuge.
- Hvis det stod til mig, så skulle en ud af fem matematiktimer om ugen være aktiv matematik.
- Det vigtigste er, at bevægelsen giver mening i forhold til det, eleverne skal lære, så de ikke bare løser en opgave og så løber en tur rundt om skolen, siger han.
Forskningen fra Københavns Universitet peger således på, at vejen til bedre matematik ikke nødvendigvis går gennem mere tid ved skrivebordet, men måske snarere gennem gymnastiksalen.
- rh
