Bevægelse i skoledagen giver friskere elever og stærkere fællesskab
Projektet PULS er allerede i gang på 21 skoler landet over, og erfaringerne taler for sig selv: Når eleverne får pulsen op, stiger både koncentration, trivsel og sammenhold i klassen.
I mange år har forskere, eksperter og Trivselskommissionen anbefalet mere bevægelse i den danske folkeskole.
Alligevel er det for mange lærere svært at finde plads til endnu en indsats i en hverdag, der i forvejen er fyldt til randen.
Det er præcis den udfordring, projektet PULS forsøger at løse – og med konkrete resultater til følge.
Bag PULS står Chris MacDonalds NGO Just Human i samarbejde med Dansk Skoleidræt og Københavns Professionshøjskole.
I mere end to år har projektet været et gratis tilbud til landets skoler med ét klart mål: at gøre bevægelse og leg til en fast og naturlig del af skoledagen.
dag er 21 skoler med i projektet, og ambitionen er at nå op på 30 allerede i løbet af 2026.
Bevægelse er ikke en pause fra læring
For Chris MacDonald er pointen enkel, men vigtig. Bevægelse skal ikke betragtes som en afbrydelse af undervisningen – den er en forudsætning for den.
- Måske er det på tide, at vi holder op med at se bevægelse i skolen som en pause fra læring. For mange børn er bevægelse netop dét, der gør læring mulig, siger han.
Det perspektiv bakkes op af børne- og skoleforsker Louise Klinge, der gennem interviews med flere hundrede børn og unge har fundet ud af, at ønsket om en mere aktiv skoledag ikke kun kommer fra eksperter – det kommer fra eleverne selv.
- De har så ret i, at bevægelse i skoledagen styrker skoleglæde, fællesskab, koncentration og selvfølgelig børnenes sundhed, fortæller Louise Klinge.
Fra skepsis til højdepunkt på ugen
En af de seneste skoler, der har taget PULS til sig, er Dansborgskolen i Hvidovre, hvor projektet nu er en fast del af skemaet for 6. årgang. Lærerne Sarah og Jimmy har begge mærket en tydelig forskel i klassen.
- Der er kommet mere sammenhold på tværs af årgangen, og når eleverne kommer tilbage efter PULS, er de langt mere fokuserede og klar til at modtage undervisning – også fredag eftermiddag i sidste lektion, fortæller de.
Men det var ikke kærlighed ved første øjekast. Jimmy Søger Fredsted husker godt sin første reaktion, da han hørte om projektet.
- Første gang jeg hørte om PULS, tænkte jeg, at det var besværligt, og jeg var usikker på, hvordan vi skulle sætte aktiviteterne i gang.
- Nu kører det bare, og jeg kan se, hvor meget god energi det giver til hele klassen at være med, siger han.
Eleverne er mindst lige så begejstrede. Ifølge lærer Sarah Jane Pelsen Sørensen Rantzau har PULS udviklet sig til noget, eleverne aktivt glæder sig til.
- Eleverne er glade for de aktive bevægelsespauser, og det er blevet et højdepunkt på ugen, når vi igen skal samles og få pulsen op, griner hun.
Start i det små
Projektleder for PULS hos Just Human, Maria Severin, understreger, at modstanden mod bevægelse i skolen sjældent handler om manglende vilje. Det handler om kapacitet.
- Skolerne vil gerne skabe en mere aktiv skoledag, men kan ikke rumme en ekstra opgave i en allerede travl hverdag, forklarer hun og anbefaler, at skoler starter i det små – for eksempel med én pilotklasse én gang om ugen i en afgrænset periode.
Hendes erfaring er, at tærsklen hurtigt viser sig at være lavere end frygtet, og at effekten til gengæld er hurtig og mærkbar: friskere elever, bedre humør og et stærkere fællesskab.
Med 21 skoler allerede ombord og en voksende kø af interesserede ser fremtiden lovende ud for PULS – og for de mange elever, der venter på at få pulsen op i skoletiden.
- rh
