Danske skoleelever opdager hidtil ukendte arter af bjørnedyr i DanmarkFoto: Thomas Evaldsen

Danske skoleelever opdager hidtil ukendte arter af bjørnedyr i Danmark

Den danske natur rummer flere arter af bjørnedyr, end man hidtil har kendt.

Takket være 30.000 skoleelevers kortlægning af mikrolivet i den danske natur er foreløbig fem nye arter af det mikroskopiske væsen dukket op - arter, som aldrig tidligere er set på verdensplan.

Internationale forskere er begejstrede over de overraskende fund.

Det er en millimeter langt, det har hoved og klør, og det har superkræfter.

Det mikroskopiske bjørnedyr er stadig en gåde for videnskaben. Og nu er hidtil ukendte arter af det lillebitte væsen dukket op på dansk jord.

Knap 30.000 elever fra grundskoler og gymnasier i hele Danmark har deltaget i Masseeksperiment 2023, den hidtil største kortlægning af mikrolivet i den danske natur.

De første resultater ligger klar: Et opsigtsvækkende fund af foreløbig fem nye arter af bjørnedyr, alle af slægten Milnesium, alle fundet flere forskellige steder i landet.

- Fundene er en stor og glædelig overraskelse både for os og for eksperter i udlandet, langt bedre, end vi havde turdet håbe på.

I kraft af det store antal elever, der har deltaget, har vi nu fået unikke data i kæmpeskala, der belyser det oversete mikroliv i den danske natur, siger Anders P. Tøttrup, forskningsleder på Statens Naturhistoriske Museum, som undersøger og kategoriserer elevernes indsendte prøver.

Masseeksperiment 2023 er udviklet af det nationale naturfagscenter, Astra, i samarbejde med museet.

50 - 100 arter i Danmark

Forskerne ved på forhånd meget lidt om bjørnedyrenes udbredelse og diversitet i Danmark.

De lever både i havvand, ferskvand, i jorden og i mosser og laver.

På baggrund af elevernes undersøgelse, som er verdens hidtil største, formoder man nu, at der herhjemme findes cirka 50 - 100 landlevende arter af de specielle dyr, der tåler både udtørring, ekstreme temperaturer og endda kan overleve i rummet.

Elevernes primære opgave i Masseeksperimentet var at indsamle og undersøge mosser og laver på forskellige levesteder.

Som et ekstra eksperiment skulle de også undersøge de bjørnedyr, der lever i de mikroskopiske og sårbare økosystemer.

Med næsten 7.000 indsendte prøver af mosser, laver og bjørnedyr, kan forskerne nu undersøge arternes indbyrdes relationer, deres udbredelse og sammenhængen med menneskelige aktiviteter. For eksempel påvirker mængden af næringsstoffer fra landbruget tydeligt laver.

Prøverne blev sendt ind til forskerne på Statens Naturhistoriske Museum og her væltede det frem under mikroskoperne med tusindvis af bjørnedyr.

Foreløbig har forskerne kun analyseret DNA fra fem procent af de bjørnedyr, der er fundet i prøverne. Potentialet for at finde mange flere nye arter er derfor enormt.

Prøverne blev sendt ind til forskerne på Statens Naturhistoriske Museum og her væltede det frem under mikroskoperne med tusindvis af bjørnedyr.

Foreløbig har forskerne kun analyseret DNA fra fem procent af de bjørnedyr, der er fundet i prøverne. Potentialet for at finde mange flere nye arter er derfor enormt.

Gevinst for eleverne

Det er ikke kun forskerne, der drager nytte af Masseeksperimentet. For eleverne gælder Masseeksperimentet om at prøve kræfter med anvendelsesorienteret undervisning, siger Astras programleder for Masseeksperimentet, Lene Christensen:

- Dette er praktisk naturfagsundervisning, når den er allerbedst.

Igen i år er det imponerende, at eleverne kommer så flot i mål med at gennemføre komplicerede undersøgelser.

Eleverne motiveres af at arbejde med autentiske, naturvidenskabelige metoder og af at opleve, at deres eget arbejde skaber resultater og gavner virkelig forskning.

De nye arter af bjørnedyr skal nu navngives, og de elever, der har fundet de nye arter, skal deltage i navngivningsprocessen.

Bjørnedyrene ligger foreløbig nedfrosne i plastikrør på Statens Naturhistoriske Museum.

De skal senere flyves til USA, hvor deres DNA skal kortlægges for nærmere at kunne skelne mellem arter, der ligner hinanden.

Samtidig er eksemplarer af de nye Milnesium-arter sendt til forskere i Skotland, der er eksperter i netop denne slægt.

Resultaterne af Masseeksperiment 2023 vil senere blive publiceret i internationale naturvidenskabelige tidsskrifter.

-rh

31/10 2023