Foto: ColourboxSvær barndom sætter dybe spor langt ind i voksenlivet
En vanskelig opvækst kan præge livet lang tid efter barndommen er slut. Det viser banebrydende ny dansk forskning, der har fulgt mere end en halv million danskere fra fødslen til 40-års alderen.
Børn, der vokser op med alvorlige belastninger, bliver i voksenlivet storforbrugere af offentlige ydelser.
Undersøgelsen, udført af forskere fra Københavns Universitet og Rockwool Fonden, dokumenterer, at voksne, der oplevede svære belastninger i barndommen, bruger sociale ydelser op til otte gange så ofte som personer med en tryg opvækst.
Deres brug af sundhedssystemet og kontakt med retsvæsenet er cirka tre gange højere.
- Det er nogle ganske voldsomme tal, som viser, at nogle familier er fanget i en cyklus af dårligt helbred, sociale problemer og kriminalitet, og at dette i høj grad viderefører ulighed fra den ene generation til den næste, forklarer Signe Hald Andersen, interventionschef og forskningsprofessor i Rockwool Fonden.
Forskerne har ved hjælp af en avanceret statistisk model inddelt børn født mellem 1980-1991 i fem grupper baseret på deres barndomsoplevelser:
- 48,3% voksede op uden eller med kun få belastninger
- 22,6% oplevede materielle afsavn i de tidlige år
- 17,8% voksede op med vedvarende materielle afsavn
- 7,7% mistede familiemedlemmer eller oplevede alvorlig sygdom i familien
- 3,6% oplevede "høj belastning" på flere dimensioner samtidig
Særligt den sidste gruppe, som udgør over 20.000 personer, skiller sig markant ud. Hovedparten (57%) har forældre med under 9 års skolegang, og mange (12%) er født af teenagemødre.
Første samlede billede af konsekvenserne
Det unikke ved undersøgelsen er, at den for første gang samler effekten af forskellige typer barndomsbelastninger og dokumenterer deres sammenhæng med brug af tre centrale offentlige systemer: sundhed, sociale ydelser og retsvæsen.
- For første gang får vi et fuldt billede af en gruppe borgere, som er særligt hårdt ramt -- ikke bare af en men af mange typer af belastninger.
- Det giver en mere nuanceret forståelse af, hvordan barndomstraumer og stressbelastninger er forbundet med vedvarende problemer langt ind i voksenlivet, siger Naja Hulvej Rod, professor i epidemiologi ved Københavns Universitet.
Forskningsresultaterne understreger vigtigheden af at gribe ind tidligt for at forhindre, at barndomsbelastninger fører til langvarige problemer.
Fagpersoner i dagtilbud og skoler kan spille en afgørende rolle ved at opdage børn i risikogrupper og støtte deres familier.
- Vores resultater understreger behovet for tidlige, integrerede indsatser, der ikke kun har fokus på et bestemt problem, men som adresserer den samlede situation, siger Naja Hulvej Rod og tilføjer, at der kan være behov for koordination på tværs af sundheds-, social- og retssystemerne for at hjælpe disse personer ind på en mere positiv livsbane.
-rh
