Foto: ColourboxErfarne lærere og struktur i undervisningen giver bedre resultater i indskolingen
En ny undersøgelse fra Tænketanken DEA viser, at der er store forskelle på, hvor godt danske folkeskoler formår at løfte elevers skriftsproglige færdigheder i indskolingen.
Rapporten "Skolernes løfteevne i de små klasser" fra april 2025 dokumenterer, at elever på de bedste skoler opnår testresultater, der i gennemsnit er 5 point højere end på de dårligste skoler, når der tages højde for elevernes udgangspunkt.
Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor danske elevers læsefærdigheder er under pres.
Den seneste PIRLS-undersøgelse viser, at danske folkeskoleelever er dårligere til at læse end nogensinde før, og at omkring 25 procent nu kategoriseres som svage læsere.
Samtidig er afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere blevet større.
Nationale overgangstest for 2024/2025 bekræfter denne tendens med en stigende andel elever med "ikke tilstrækkelig" eller "mangelfuld" præstation i læsning på de fleste klassetrin.
Forskellige forudsætninger ved skolestart
Analysen viser, at børn starter i skole med meget forskellige skriftsproglige forudsætninger. Geografisk er der betydelige forskelle:
- I storbyområder som København, Aarhus og Odense er færre end 20 procent af børnene skriftligt svage i børnehaveklassen
- I visse yder- og landkommuner er over 25 procent skriftligt svage
- I Frederiksberg Kommune er cirka 10 procent skriftligt svage ved skolestart
- I Nyborg Kommune er omkring 40 procent skriftligt svage ved skolestart
Socioøkonomisk baggrund spiller en afgørende rolle. Mens 40 procent af børn med ufaglærte forældre er skriftligt svage ved skolestart, gælder det kun for lidt over 10 procent af børn med forældre med en kandidatuddannelse.
Undersøgelsen viser, at nogle skoler er markant bedre end andre til at løfte elevernes skriftsproglige niveau fra børnehaveklassen til 2. klasse.
Elever på de 10 procent bedste skoler opnår i gennemsnit et resultat i de nationale test i 2. klasse, der er 5,4 point højere end elever på de 10 procent dårligste skoler.
Skoler med høj løfteevne kendetegnes ved:
- Flere læreruddannede undervisere (80% vs. 76,5% på skoler med lav løfteevne)
- Flere kvindelige undervisere (72% vs. 69,7%)
- Lærere med mere erfaring (16,5 års erfaring vs. 15,4 år)
- Undervisere med færre fraværsdage (7,7 dage vs. 8,8 dage)
Hvad gør de bedste skoler?
Gennem interviews med medarbejdere fra kommuner og skoler med høj løfteevne identificerer rapporten fem hovedtemaer:
1. Strukturerede arbejdsgange: De bedste skoler arbejder systematisk med undervisningsmetoder og test af elevernes færdigheder, samt opfølgning herpå. Der er fokus på genkendelighed og forudsigelighed i undervisningen.
2. Fokus på elevers læselyst: Skolerne arbejder målrettet med at fordre elevernes egen lyst til at læse gennem differentieret læsemateriale, "legende" læsning og tydelig fremgang i læsekunnen.
3. Stærke sociale fællesskaber: Et godt socialt og fagligt fællesskab blandt skolens medarbejdere fremhæves som afgørende for at fastholde erfarne lærere.
4. Faglig sparring og kompetenceudvikling: De bedste skoler prioriterer vidensdeling, observation af hinandens undervisning og benytter kommunale tilbud om faglig sparring.
5. Forældresamarbejde: Skolerne stiller klare krav til, at forældre læser med børnene derhjemme og giver forældrene konkrete redskaber og vejledning til, hvordan de bedst støtter børnenes læseudvikling.
Undersøgelsen peger på, at forskelle i skolers løfteevne er et reelt problem, som kommuner og skoler bør adressere.
Erfarne og læreruddannede undervisere med lavt fravær er vigtige faktorer, ligesom strukturerede undervisningsmetoder og systematisk opfølgning på elevernes fremgang.
Analysen understreger også vigtigheden af at fremme elevernes egen læselyst og etablere gode skole-hjem-samarbejder, hvor forældrene inddrages aktivt i at støtte børnenes læseudvikling.
Tænketanken DEA håber, at disse indsigter kan inspirere andre kommuner og skoler i deres arbejde med at styrke elevernes skriftsproglige færdigheder i de små klasser.
-rh
