Christoffer Schultz, Foto: UngdomsringenUngdomsklubben: Frirummet hvor unge kan være sig selv
I et samfund, hvor unge i stigende grad kæmper med mistrivsel og psykisk pres, viser ny forskning, at ungdomsklubber udgør et afgørende frirum med betydning for unges trivsel og udvikling.
Den pædagogiske tilgang i disse klubber, med fokus på fællesskab frem for individuelle præstationer, skaber et nødvendigt modstykke til hverdagens præstationskrav.
Ifølge forsker Christoffer Schultz kan unges øgede mistrivsel delvist tilskrives et gennemgribende præstationspres i uddannelsessystemet og samfundet generelt.
Mange unge oplever en konstant følelse af at blive målt og vejet på deres præstationer i alle livets arenaer.
Samtidig peger Christoffer Schultz på, at når vi fokuserer ensidigt på individuelle faktorer som søvn, kost og skærmforbrug som årsager til mistrivsel, forstærker vi individualiseringen af problemet.
Dette kan give unge indtrykket af, at de alene bærer ansvaret for deres trivsel eller mangel på samme.
I stedet bør vi ifølge forskningen sikre, at unge har adgang til miljøer, hvor fokus flyttes væk fra individet og over på fællesskabet.
Relationernes betydning i praksis
Gennem omfattende feltarbejde med observationer og interviews dokumenterer Christoffer Schultz, hvordan ungdomsklubber aktivt arbejder for at skabe tryghed og tilhørsforhold.
Her mødes de unge med åbenhed og respekt af pædagogisk personale, der ser dem som hele mennesker og udviser ægte interesse for deres liv.
En ung deltager udtrykker det således: - Her behøver jeg ikke tage en maske på som alle andre steder. De voksne ser mig og accepterer mig for den, jeg er.
De unge beskriver klubmedarbejderne som mere "afslappede" og "tilgængelige" end deres lærere.
De oplever at personalet engagerer sig personligt - de lytter, anerkender følelser og hjælper med konkrete udfordringer.
Netop denne tilgang, hvor relationen prioriteres højere end præstationen, giver ifølge forskningen de unge mod til at deltage aktivt i fællesskabet, hvilket styrker deres trivsel og selvværd.
Forskningsartiklen konkluderer, at ungdomsklubber fungerer som en vigtig modvægt i et samfund præget af præstationskultur og individualisering.
De tilbyder et frirum, hvor unge værdsættes for deres tilstedeværelse frem for deres præstationer.
I en tid hvor mange unge kæmper med at finde fodfæste, udgør ungdomsklubben et helle, hvor de kan finde ro, fællesskab og støtte.
Her får de mulighed for at udvikle sig på egne præmisser i et trygt miljø, hvor de kan være sig selv uden konstant at skulle præstere eller leve op til eksterne forventninger.
-rh
