Viva Frida Kahlo
Viva Frida Kahlo
Magnus Hermann ny formand for Danske SkoleeleverFormandskabet for Danske Skoleelever 25/26, Magnus Hermann, formand (t.v.) og Aksel Skovgaard Justensen, næstformand (t.h.)

Magnus Hermann ny formand for Danske Skoleelever

På den nyligt afholdte generalforsamling har Danske Skoleelever valgt Magnus Hermann som ny formand og Aksel Skovgaard Justesen som næstformand.

De to skal fra juli 2025 repræsentere landets grundskoleelever og kæmpe for elevernes interesser.

Generalforsamlingen, der fandt sted på Ellevangskolen i Aarhus i weekenden, stemte Magnus Hermann ind som organisationens nye frontfigur.

Den 16-årige elev fra Præstemoseskolen i Hvidovre har allerede to års erfaring fra hovedbestyrelsen.

- Jeg er ufatteligt taknemmelig over, at generalforsamlingen har vist mig den tillid at være formand for Danske Skoleelever.

- Jeg glæder mig til et år med en kamp for en skole med plads til flere, en nytænkt skole og en skole med tættere samarbejde mellem lærere og elever om skolens indhold, udtaler den tiltrædende formand.

Ved hans side står den nyvalgte næstformand, 15-årige Aksel Skovgaard Justesen fra Skolen Ved Sundet, der ligeledes bringer to års bestyrelseserfaring med sig.

- Jeg er utrolig beæret over at være valgt som organisationens næstformand. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de dygtige og engagerede tillidsvalgte, fortæller han.

Det nye formandskab tiltræder officielt den 1. juli 2025.

Indtil da fortsætter nuværende formand Caroline Helene Hermansen med at lede organisationen.

Den komplette nye bestyrelse vil snart blive offentliggjort på Danske Skoleelevers hjemmeside.

Danske Skoleelever er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation, der arbejder for at skabe "Det gode skoleliv" og varetager over 600.000 danske skoleelevers interesser overfor politikere, presse og andre interessenter på skoleområdet.

-rh

28/4 2025