Danske skoleelever føler sig ikke hørt – og det bekymrer forskere
Med folketingsvalget lige om hjørnet skal tusindvis af unge danskere stemme for første gang.
Men ifølge ny forskning fra DPU, Aarhus Universitet starter den demokratiske dannelse langt tidligere end i stemmeboksen – nemlig i klasseværelset.
En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet slår fast, at almindelig klasseundervisning ikke er nok til at forberede skoleelever på at deltage i demokratiet.
Det er de praktiske erfaringer, der gør den afgørende forskel.
- Demokratisk dannelse er et vigtigt formål i skolen, men forskningen peger klart på, at almindelig klasseundervisning og curriculumbaseret læring ikke gør det alene, siger Jonas Lieberkind, lektor ved DPU og forfatter til forskningsoversigten.
Det er derimod de uformelle aktiviteter – elevråd, skolebestyrelse, klassediskussioner og reel medindflydelse på skolehverdagen – som har den mest afgørende betydning for elevernes udvikling som demokratiske borgere.
Trivsel og selvværd følger med
Gevinsterne ved skoledemokrati rækker langt ud over den politiske dannelse alene.
Forskningen viser, at elever, som oplever medindflydelse og inddragelse i demokratiske processer, også udvikler et stærkere selvværd og en bedre trivsel.
Og ikke nok med det – effekten mærkes på hele skolen.
Skoledemokrati og elevinddragelse kan desuden fungere som et vigtigt bindeled mellem skolen og det omgivende samfund.
Skolen er ofte en isoleret størrelse med sine egne normer og organiseringsformer, men når elever med forskellige baggrunde inviteres ind i fælles diskussioner og beslutningsprocesser, forbindes de med den verden, de ellers blot lærer om på afstand.
Det åbne klasserum er under pres
En central pointe i forskningen er betydningen af det såkaldte åbne klasserum – et læringsmiljø, hvor eleverne opfordres til at dele deres meninger, bliver respekteret for dem og lærer at lytte til hinanden.
Det er ifølge Jonas Lieberkind den enkeltfaktor, der stærkest fremmer demokratisk dannelse.
Men billedet er ikke lyst. De internationale ICCS-undersøgelser, som Lieberkind selv deltager i, viser, at danske 8.-klasseelever i 2022 i markant mindre grad end tidligere oplever skolen som et åbent og motiverende sted for demokratiske samtaler.
- Et sådant åbent klasserum, der stimulerer debat, skaber ikke sig selv.
- Det kræver metodiske overvejelser og forudsætter en stærk pædagogisk faglighed, viden om demokratilæring og grundig forberedelse, understreger han.
Overladt til ildsjæle
Trods forskningens klare konklusioner halter den systematiske indsats i Danmark bagud.
Elevråd fungerer ofte ikke efter hensigten, og danske elever rapporterer generelt lav grad af medindflydelse.
Alligevel behandles skoledemokrati mange steder som noget, der klarer sig selv.
- Skoledemokrati og elevinddragelse kræver grundigt og systematisk arbejde blandt lærerne, på skolerne og i kommunerne – og på læreruddannelsen.
- Denne systematik har vi desværre ikke i Danmark, hvor det ofte er op til den enkelte skole eller individuelle ildsjæle, siger Jonas Lieberkind.
Et wake-up call i valgkampens skygge
Med valget i horisonten mener Lieberkind, at det er på tide at tage skoledemokratiet alvorligt – ikke kun som et redskab til at skabe bedre fremtidige vælgere, men som en investering i hele skolens velvære.
- Skoledemokrati og elevinddragelse rummer et holistisk perspektiv på skolen, som netop ikke kun handler om at fremme demokratisk dannelse isoleret set, men også om at styrke trivsel og faglighed, siger han.
- rh
