Små ændringer kan gøre kulturarven tilgængelig for alle børn og unge
En ny undersøgelse fra Kulturens Analyseinstitut viser, at nøglen til inkluderende kulturformidling ligger i at tage udgangspunkt i de mest udsatte børn og unge.
Konklusionen er overraskende enkel: Lykkes det, er den stort set god for alle.
Kultur og kulturarv handler om os alle. Det er i mødet med fortiden, at vi får nye perspektiver på vores samfund, vores nation og vores identitet.
Men virkeligheden er, at langt fra alle børn og unge har samme adgang til de oplevelser.
For børn med diagnoser, funktionsnedsættelser eller sociale udfordringer kan vejen til et museumsbesøg eller en skoleudflugt være fyldt med så mange benspænd, at den aldrig bliver til noget.
Den problematik har Kulturens Analyseinstitut nu kortlagt som en del af det treårige projekt *Verdensarv for alle børn og unge*, og resultaterne tegner et klart billede af, hvad der skal til.
Tænk hele kunderejsen igennem
Analytiker Kathrin Hohmaier, der står bag undersøgelsen, understreger, at det ikke er nok at installere en kørestolsrampe eller ansætte en ekstra pædagog.
Problemerne for sårbare børn og unge starter ofte længe inden de overhovedet træder ind ad døren til en kulturinstitution.
- Et barn med autisme kan blive voldsomt udfordret bare ved tanken om en skoleudflugt, der bryder med hele den trygge dagligdagsrutine.
- Og nogle unge fra ressourcesvage hjem har måske ikke engang råd til transporten. Det kan indretning af en udstilling ikke løse alene.
Men ved at tænke tryghed ind i hele kunderejsen, får man medregnet de benspænd, sårbare børn og unge oplever, siger hun.
Det er altså ikke et spørgsmål om ét enkelt tiltag, men om at gentænke hele oplevelsen fra start til slut – fra kommunikation om et kommende besøg til selve mødet med stedet og indholdet.
Tryghed som den røde tråd
Undersøgelsen peger på tryghed som det altafgørende omdrejningspunkt.
Det er tryghed, der sikrer adgang og deltagelse, og det er tryghed, der giver barnet eller den unge mulighed for at navigere i et nyt og ukendt miljø.
Konkret identificerer rapporten fem fokusområder, der alle bidrager til at skabe netop den tryghed: adgang, forberedelse, rum, pædagogik og udvikling.
Lykkes det at etablere tryghed inden for hvert af disse områder, åbner kulturformidlingen sig ikke blot for de sårbare – den åbner sig for alle.
- Vores opgave har været at sikre viden til det kommende formidlingscenter for Roskilde Domkirke. Men de indsigter, vi har samlet, kan i princippet bruges af alle kulturformidlere, siger Kathrin Hohmaier.
Roskilde Domkirke omsætter viden til praksis
Roskilde Domkirke, der hvert år tager imod mange tusinde unge gæster, er allerede i gang med at implementere undersøgelsens resultater.
Formidlingschef Sara Peuron-Berg beskriver projektet som en gave – ikke blot til de sårbare, men til institutionen og til kulturformidlingen som helhed.
- Resultaterne fra Kulturens Analyseinstitut har gjort os klogere på, hvordan selv små tiltag og tydelig kommunikation om tilgængelighed kan skabe tryghed og gøre et besøg muligt.
- Vi tager resultaterne i brug med det samme, både i vores undervisning og i den måde, vi organiserer besøg på, siger hun.
Projektet er støttet af Liljenborgfonden med fem millioner kroner og samler nationale og lokale aktører, kulturinstitutioner, skoler og sociale indsatser i Roskilde Kommune og omegn.
Målet er at udvikle og teste formidlingsaktiviteter, der kan deles bredt med alle, der arbejder med børn og unge i kulturarvens tegn.
Budskabet fra undersøgelsen er i al sin enkelhed et opgør med ideen om, at inkluderende formidling kræver særlige løsninger til særlige grupper.
Det kræver derimod, at man ser alle mennesker – og begynder med dem, der har sværest ved at komme ind ad døren.
- rh
