Flere og flere forældre vender folkeskolen ryggen
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at folkeskolen langsomt men støt mister terræn.
Siden 2008 er andelen af elever i folkeskolens almenklasser faldet fra knap 81 procent til 74 procent – og udviklingen fortsætter.
Det betyder i praksis, at lidt mere end hvert fjerde barn i Danmark i dag undervises et andet sted end i den almene folkeskole. Det er en markant udvikling, der ifølge AE kalder på politisk handling og nye investeringer.
Private skoler trækker flest elever
Den største drivkraft bag udviklingen er væksten i antallet af elever på fri- og privatskoler.
Andelen er steget fra 13,4 procent i 2008 til 19,0 procent i 2024 – svarende til næsten én ud af fem grundskoleelever.
Samtidig er andelen af elever i specialklasser og specialskoler steget fra 4,3 procent til 5,5 procent i samme periode.
Stigningen i specialundervisning var midlertidigt dæmpet i forbindelse med inklusionsreformen i 2012, men har siden 2015 været jævnt stigende.
Indkomsten afgør, hvilken skole dit barn går på
Analysen tegner et billede af en stadig mere socialt opdelt folkeskole.
Faldet i andelen af elever i folkeskolens almenklasser gælder på tværs af alle indkomstgrupper, men er langt størst blandt de rigeste familier.
Blandt børn fra de 20 procent rigeste familier er andelen, der går i folkeskolens almenklasser, faldet med 7,6 procentpoint fra 2011 til 2024 – fra 77 til 70 procent.
For børn fra de 20 procent fattigste familier er faldet kun på 2,4 procentpoint.
Men der er også en markant forskel på, hvor eleverne er skiftet hen.
Børn fra lavindkomstfamilier ender i langt højere grad i specialtilbud: I 2024 gik 8,8 procent af eleverne fra de fattigste familier i enten en specialklasse eller specialskole, mod 6,1 procent i 2011.
De 20 procent fattigste familier stod alene for 40 procent af den samlede stigning i behovet for segregeret specialundervisning.
Omvendt er det særligt børn fra velstillede familier, der søger mod de private skoler.
Andelen af elever fra de fattigste 20 procent af familierne, der går på privatskole, har stort set ikke ændret sig – mens det for middelklassen og de rigeste er steget markant.
Folkeskolerne er blevet mere ensartede i elevsammensætningen
Det er ikke kun den overordnede fordeling, der har ændret sig.
Den enkelte folkeskole er også blevet mere socialt homogen. I 2010 gik 45 procent af folkeskoleeleverne på en skole med en blandet indkomstsammensætning. I 2025 var det tal faldet til 32 procent.
Det betyder, at der i dag er langt flere folkeskoler, der enten er præget af overvægt af elever fra lavindkomstfamilier eller fra højindkomstfamilier – og færre skoler, hvor man mødes på tværs af samfundslag.
Til sammenligning gik blot 23 procent af eleverne på fri- og privatskoler på en skole med et blandet elevgrundlag i 2025.
En negativ spiral presser folkeskolen
AE advarer om, at udviklingen risikerer at blive selvforstærkende. Når en stigende andel af folkeskolens budget bruges på specialklasser og specialskoler, bliver det sværere at skabe rummelige fællesskaber i almenklasserne.
Det kan presse endnu flere elever over i specialtilbud – og dermed lægge yderligere pres på økonomien.
Samtidig kan de ressourcestærke familiers fravalg af folkeskolen være et signal om, at kvaliteten ikke opleves som tilstrækkelig høj.
Ifølge AE kalder begge dele på nye og målrettede investeringer i folkeskolens almenområde, hvis den skal fastholde sin rolle som det naturlige og fælles skolevalg på tværs af sociale skel.
Efterskolen trækker de rige unge
Analysen belyser desuden en stigende popularitet af efterskoler i 10. klasse. I 2024 tog 60 procent af alle 10.-klasseelever deres skoleår på en efterskole, mod 40 procent i 2011.
Men også her er der en skæv fordeling: Blandt elever fra de rigeste familier gik hele 80 procent på efterskole i 10. klasse, mens det kun gjaldt 35 procent af elever fra de fattigste familier.
*Analysen er udarbejdet af chefanalytiker Troels Lund Jensen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og blev offentliggjort den 4. marts 2026.
- rh
