Kommuner opfordres til at tage idræt i skolen mere seriøst
Dansk Skoleidræt har for femte gang gennemført sin årlige kortlægning af landets kommuner, og resultatet er klart: 15 kommuner skiller sig ud og fortjener titlen "Skoleidrætskommune 2026".
Dansk Skoleidræt har for femte gang gennemført sin årlige kortlægning af landets kommuner, og resultatet er klart: 15 kommuner skiller sig ud og fortjener titlen "Skoleidrætskommune 2026".
De heldige kommuner er Albertslund, Fanø, Frederiksberg, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Rødovre, Skive, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Tårnby og Viborg – spredt over hele landet og med hver sin lokale tilgang til at prioritere idræt og bevægelse i skolen.
Bred opbakning til kortlægningen
I år deltog 46 kommuner i kortlægningen, og siden initiativet blev lanceret, har i alt 84 kommuner bidraget med indsigt i, hvordan de arbejder med idræt og bevægelse lokalt.
Det glæder Camilla Daugaard, formand for Dansk Skoleidræts Kreds- og kommuneudvalg.
- Stort tillykke til de nye skoleidrætskommuner. Vi er glade for den stabile opbakning til kortlægningen, og for de mange tilbagemeldinger fra kommunerne om, at deltagelsen giver værdifuld indsigt.
- Det er hele formålet med initiativet, fordi det giver anledning til drøftelser både administrativt og politisk om, hvor man som kommune kan udvikle sig inden for idræt og bevægelse i skolen, siger hun.
Et politisk opråb til nye kommunalbestyrelser
Med kommunalvalget i november stadig frisk i erindringen opfordrer Dansk Skoleidræt de nyvalgte lokalpolitikere til at tage stilling til, hvordan de vil sikre eleverne en mere aktiv og varieret skoledag. Camilla Daugaard understreger, at timingen er ideel.
- Idræt og bevægelse i skolen er en afgørende investering i kommunernes fremtid.
- Med den nye politiske skoleaftale er skolerne sat fri, men det må ikke blive en sovepude, hvor kommunerne slipper ansvaret for at understøtte skolerne.
- Den drøftelse af ambitionsniveauet er oplagt at tage netop nu, hvor de nye kommunalbestyrelser er nedsat, siger hun.
Sådan vurderes kommunerne
Kortlægningen bedømmer kommunernes indsats ud fra otte kriterier.
Det handler blandt andet om, hvorvidt kommunerne har bevægelsesstrategier, motoriske indsatser, fagteams for idrætsfaget samt uddannede bevægelsesvejledere.
Vurderingen bygger på en kombination af objektive data fra centrale registre og kommunernes egne indberetninger.
På baggrund af resultaterne placeres kommunerne på et danmarkskort i én af tre grønne nuancer, hvor den mørkegrønne kategori udløser titlen som skoleidrætskommune.
Mange kommuner er på vej
Kortlægningen viser desuden, at 22 kommuner befinder sig i den mellemgrønne kategori, hvilket peger på et betydeligt potentiale for fremtiden. Ifølge Camilla Daugaard er netop den dynamik et af initiativets vigtigste resultater.
- Vi oplever, at kortlægningen skaber dialog og refleksion internt i kommunerne i samarbejdet mellem skoler og forvaltning, men også eksternt i forhold til at hente sparring på områder, hvor man ikke scorer højt.
- Det glæder os, for i sidste ende skal det gerne betyde, at flere kommuner forpligter sig på at give eleverne en mere aktiv og varieret skoledag, siger hun.
- rh
