Politikerne kaster penge efter et problem, de ikke forstår
Mens de politiske partier kappes om at love milliarder til folkeskolen op til det kommende folketingsvalg, peger en ny analyse fra den liberale tænketank Cepos i en helt anden retning.
Problemet i dansk folkeskole handler ikke om penge – det handler om, hvordan skolen drives.
Analysen, der er udarbejdet af Cepos, kortlægger de danske kommuners såkaldte beståelsesløfteevne.
Det vil sige, hvor godt den enkelte kommune er i stand til at løfte sine elever til at bestå de obligatoriske prøver i 9. klasse – sammenlignet med, hvad man statistisk set ville forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.
Og forskellene er markante.
I den ene ende af skalaen finder man Odsherred Kommune, hvor kun 72,4 % af eleverne består de obligatoriske folkeskoleprøver.
Det er hele 5,2 procentpoint lavere end det niveau, kommunens socioøkonomiske profil burde tilsige – og dermed den dårligste beståelsesløfteevne i hele landet.
I den anden ende finder man Brøndby Kommune, der præsterer 6,1 procentpoint bedre end forventet ud fra elevgrundlaget.
– Det er tankevækkende, hvor stor forskellen er på kommunernes evne til at løfte elever til at bestå de obligatoriske prøver.
Og forskellene består, selv når vi tager højde for elevernes sociale baggrund, siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i Cepos.
Ressourcer forklarer det ikke
Det bemærkelsesværdige ved analysen er ikke blot, at der eksisterer forskelle – men hvad der ikke forklarer dem.
Analysen finder ingen klar sammenhæng mellem kommunernes beståelsesløfteevne og en lang række af de faktorer, som typisk fremhæves i den politiske debat.
Hverken ressourcer pr. elev, andelen af uddannede lærere, elevernes fravær, graden af inklusion eller elevernes trivsel ser ud til at spille en afgørende rolle.
Det stiller spørgsmålstegn ved en politisk dagsorden, der i høj grad har handlet om at tilføre folkeskolen flere midler.
- I den politiske debat er der i øjeblikket stort fokus på at bruge flere penge på folkeskolen.
- Men vores analyse viser, at der ikke er en afgørende sammenhæng mellem kommunernes ressourceforbrug og deres evne til at løfte eleverne fagligt, siger Karsten Bo Larsen.
Organisering og kultur kan være nøglen
Hvad forklarer så forskellen? Det kan analysen ikke give et entydigt svar på, men Karsten Bo Larsen peger på, at måden skolerne organiseres og ledes på, sandsynligvis spiller en langt større rolle, end debatten hidtil har afspejlet.
- Jeg tror helt sikkert, at organisering og kultur betyder noget. Måden man driver skolerne på, kan have stor betydning for resultaterne, siger han.
Forskningschefen opfordrer derfor politikerne til at rette blikket mod de kommuner, der klarer sig bedst, og undersøge, hvad de gør anderledes.
- Der er brug for nytænkning i stedet for rygmarvsreaktioner. Hvis politikerne ikke har fokus på, at mangel på ressourcer ikke er hovedproblemet, ender de med at svigte eleverne – og især de fagligt svageste, lyder det fra Karsten Bo Larsen.
Analysen fra CEPOS tegner dermed et billede af en folkeskole, hvis udfordringer kræver andet og mere end endnu en milliardpakke.
Løsningen skal findes i læring på tværs af kommuner og i et stærkere fokus på ledelse, organisation og kultur i den danske grundskole.
- rh
