Børnene er glemt efter skoletid: SFO'erne mangler hænder og penge
Mens folkeskolen jævnligt fylder i den politiske debat, er en afgørende del af mange børns hverdag blevet overset i årevis.
SFO'erne — hvor tusindvis af børn tilbringer halvdelen af deres skoledag — er blevet systematisk underfinansieret, og det mærker både børn og pædagoger.
Siden 2013 er de kommunale budgetter til fritidsinstitutioner skåret med cirka 2,3 milliarder kroner.
Det har ramt normeringerne hårdt og skabt en hverdag, som Elisa Rimpler, formand for BUPL, ikke lægger fingrene imellem for at beskrive:
- Lige nu er det råpasning, børn kan forvente mange steder, når de kommer i SFO.
- Det betyder, at pædagogerne håndterer konflikter og sørger for, at børnene klarer sig igennem dagen.
- Men det efterlader kun ringe muligheder for at understøtte børnenes leg eller sikre de kreative værksteder med fordybelse, der skaber mening for børnene og får dem væk fra skærmene, siger hun.
Den gennemsnitlige normering i SFO ligger i dag på én pædagogisk medarbejder til 16 børn — og det tal bygger ifølge BUPL på meget usikker data. I praksis står pædagoger ofte alene med mere end 30 børn.
En skæv prioritering
I daginstitutionerne og i skolen eksisterer der kommunale grænser for, hvor mange børn der må deles om én voksen. Men i SFO'erne gælder ingen tilsvarende regler. Det er en prioritering, som BUPL finder uforståelig.
— I daginstitutionerne og i skolen er der en gennemsnitlig kommunal grænse for, hvor mange børn der skal deles om én voksen. Men når de kommer i SFO, er der ingenting.
- Det giver absolut ingen mening, og børnene er ikke tjent med, at deres fritidstilbud er blevet sparet i bund, siger Elisa Rimpler.
Konsekvenserne er ikke kun et spørgsmål om pædagogisk kvalitet. Dårlige normeringer begrænser pædagogernes mulighed for at forebygge ensomhed og mistrivsel og sikre, at alle børn har mulighed for at være en reel del af fællesskabet.
BUPL kræver politisk handling
BUPL opfordrer nu politikerne til at tage SFO'ernes situation alvorligt — særligt i lyset af den igangværende valgkamp, hvor folkeskolen fylder i debatten.
— Hvis politikerne for alvor vil gøre mere for børnenes trivsel og skoletilhør, kan det ikke hjælpe at lukke øjnene for alt det, der foregår, før og efter skoleklokken ringer.
- Vi har akut brug for bedre rammer om pædagogers arbejde for de vigtige børnefællesskaber i SFO'erne, siger Elisa Rimpler.
Organisationen foreslår konkret, at der indføres minimumsnormeringer i SFO, så der højst er ni børn per pædagogisk medarbejder.
Prisen for et løft
Ifølge BUPLs beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik vil det kræve knap 3.200 ekstra pædagogiske årsværk at indføre en sådan minimumsnormering.
Den samlede regning lyder på cirka 1,9 milliarder kroner årligt — en investering, som BUPL mener er uomgængelig, hvis man seriøst vil styrke børns trivsel og fællesskaber.
Set i lyset af de 2,3 milliarder, der allerede er skåret væk fra fritidsinstitutionerne siden 2013, handler det i høj grad om at hente det tabte tilbage.
- rh
