Mere end 300 folkeskoler er lukket siden 2007
Nye tal afslører en bekymrende udvikling i Danmarks landdistrikter, hvor folkeskolerne forsvinder én efter én – og konsekvenserne kan blive uoprettelige, hvis ikke politikerne handler nu.
Siden 2007 er mere end 300 folkeskoler lukket i Danmark. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og billedet er særligt dystert i land- og yderkommunerne.
Nordjyske, vestjyske og sønderjyske kommuner er hårdest ramt, men også kommuner øst for Storebælt – herunder Vordingborg, Lolland, Guldborgsund og Bornholm – mærker udviklingen.
For Landdistrikternes Fællesråd er tallene et alvorligt advarselssignal.
– I landdistrikterne over det meste af Danmark mærker man tydeligt konsekvenserne af, at udviklingen går den forkerte vej.
Det ses bl.a. ved, at skolerne er lukket en efter en, og det sætter gang i en negativ spiral, når børnefamilier vælger landsbyerne fra, fordi der ikke længere er en skole, siger formand Steffen Damsgaard.
Lukningerne sker, hvor presset er størst
Mønstret er ifølge Landdistrikternes Fællesråd alt andet end tilfældigt.
Skolenedlæggelserne rammer de kommuner, der i forvejen er økonomisk pressede.
Små landsbyskoler er dyre at drive, og når elevtallet blot falder en smule, ender de ofte som en sparepost i kommunernes budgetter.
Men det er en kortsigtet løsning med langsigtede konsekvenser, understreger Damsgaard.
Skolerne er nemlig selve forudsætningen for, at børnefamilier overhovedet overvejer at slå sig ned i landdistrikterne.
Når skolen forsvinder, forsvinder familierne – og dermed grundlaget for at opretholde et levende lokalsamfund.
Nu frygter formanden, at en ny bølge af skolelukninger er på vej, og at det kan føre til egentlig affolkning af flere land- og yderområder.
– Hvis vi ikke for alvor investerer i at fastholde skolerne, men samtidig også sundhedstilbud, arbejdspladser og ordentlig offentlig transport i hele landet, risikerer vi en reel afkobling og afvikling af flere land- og yderområder, siger han.
Kravet: En 2035-plan for et Danmark i balance
Landdistrikternes Fællesråd efterlyser nu handling på nationalt plan.
Rådet opfordrer til en langsigtet og forpligtende 2035-plan, der skal vende afviklingen af dele af landet til reel udvikling – eller som minimum bremse den.
Planen skal ifølge rådet indeholde konkrete tiltag som flere arbejdspladser, flere uddannelsesmuligheder og bedre infrastruktur uden for de største byer.
Dertil kommer bedre vilkår for virksomheder og iværksættere samt en ny og ambitiøs udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser.
Steffen Damsgaard peger desuden på behovet for, at skoler og daginstitutioner forbliver lokale tilbud, at sundhedstilbud etableres i sundhedshuse i alle kommuner, og at der indføres økonomisk motiverende tiltag, der gør det mere attraktivt at bosætte sig i land- og yderkommunerne.
Staten bør samtidig i langt højere grad sikre, at kommunerne har den nødvendige økonomi til at opretholde lokale skoler, mener han.
Et spørgsmål om politisk vilje
I sidste ende handler det om, hvilken slags land Danmark vil være, slår Steffen Damsgaard fast.
– Vil vi acceptere, at dele af Danmark afvikles i tiltagende tempo?
Med endnu en kommunesammenlægning og markante centraliseringer forude. Eller vil vi investere i et land i bedre geografisk balance?
Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at svare.
- rh
