For mange børn står alene efter skoletid – ny mission skal ændre det
Tusindvis af børn og unge tilbringer deres tid efter skoletid uden et eneste fast fritidsfællesskab.
Det vil DGI nu gøre op med gennem en ambitiøs ny satsning kaldet Fritidsmissionen, som har ét klart mål: Alle børn i skolealderen skal gå til mindst én fritidsaktivitet sammen med andre.
Fritidsmissionen lanceres på et-årsdagen for Trivselskommissionens anbefalinger og tager udgangspunkt i otte lokalsamfund spredt ud over landet.
Her skal en bred kreds af lokale aktører – skoler, kommuner, frivillige foreninger og forældre – gå sammen om at finde løsninger, der kan trække flere børn og unge ind i de fællesskaber, hvor trivsel og venskaber blomstrer.
Aktiviteten er ikke det vigtigste – fællesskabet er
DGI's formand, Charlotte Bach Thomassen, understreger, at det ikke handler om, hvilken aktivitet børnene vælger.
Om det er fodbold, teater, rollespil eller spejder er underordnet, så længe børnene er en del af et fællesskab med andre.
- Fællesskaber i fritiden spiller en afgørende rolle for et godt børne- og ungeliv.
- Med Fritidsmissionen tager vi sammen med kommuner, skoler og frivillige foreninger ansvar for, at alle børn får mulighed for at være med i lokale fritidsfællesskaber. For alle vinder, når alle er med, siger hun.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bakker op om initiativet og sætter ord på de konsekvenser, det kan få, hvis børn og unge ikke finder fodfæste i et fritidsfællesskab.
- Det er en skam, hvis børn og unge står uden for fællesskaber og forsvinder ind i techgiganternes algoritmer.
- Børn skal opleve sammenholdet i fællesskaberne og dyrke fritidsaktiviteter sammen med andre, så de bruger mere tid på sport, leg og kreativ udfoldelse, siger ministeren.
Trivselskommissionen pegede vej
Fritidsmissionen trækker direkte på anbefalingerne fra Trivselskommissionen, der for præcis et år siden slog fast, at deltagelse i fællesskaber er en central forudsætning for børn og unges trivsel.
Kommissionens formand, Rasmus Meyer, ser Fritidsmissionen som et konkret skridt i den rigtige retning.
- Noget af det mest virkningsfulde, vi kan gøre for børn og unges trivsel, er at sikre, at de er en del af et fællesskab.
- Fritidsfællesskaber giver børn oplevelsen af at høre til og være betydningsfulde. Derfor er det afgørende, at vi strukturelt arbejder for, at flere kan være med, siger han.
Lokale voksne skal bygge bro
En vigtig del af Fritidsmissionen er, at indsatsen forankres lokalt og tager udgangspunkt i relationer, børnene allerede kender og er trygge ved.
Voksne fra eksempelvis SFO'er eller boligområder skal hjælpe børn ind i fritidslivet og støtte dem i at blive en del af fællesskabet i deres nærmiljø.
Samtidig skal samarbejdet aktivt nedbryde de barrierer, der i dag holder nogle børn og unge ude.
Britt Jensen, borgmester i Rødovre Kommune, som er en af de otte kommuner i projektet, fremhæver, hvad fritidslivet egentlig rummer.
- Fritidslivet er ikke bare en aktivitet efter skoletid – det er her, børn finder venner, rollemodeller og troen på egne evner.
- Derfor er Fritidsmissionen en investering i både børnenes og hele Rødovres fremtid, siger hun.
Otte lokalsamfund går forrest
Fritidsmissionen sættes løbende i gang frem mod sommeren i Aabybro, Gødvad, Kolt Hasselager, Bispebjerg, Brønderslev, Sydbyen i Viborg, Sophieskolens opland i Guldborgsund samt Islev i Rødovre.
Hvert lokalsamfund tager udgangspunkt i et geografisk afgrænset område omkring en eller flere skoler.
DGI vil løbende indsamle data og erfaringer fra de otte lokalsamfund med henblik på at vidensdele på tværs, så Fritidsmissionens resultater på sigt kan komme børn og unge i hele landet til gavn.
- rh
