Danmark løber tør for lærere
En ny undersøgelse slår alarm: Danmark er på vej mod alvorlige mangelsituationer på centrale velfærdsuddannelser. Mens politikerne lover mere til folkeskolen, peger tallene i den stik modsatte retning.
Hvis ingenting ændrer sig, vil Danmark i 2035 stå med et underskud på næsten 6000 lærere, 2400 pædagoger og 1000 sygeplejersker.
Det viser en ny undersøgelse fra HBS Economics, udarbejdet for Danske Professionshøjskoler, som kortlægger de forventede ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på fire af landets store velfærdsuddannelser.
Tallene tegner et bekymrende billede af fremtidens velfærdsstat – og udfordringen forstærkes yderligere af de politiske ambitioner, der præger den igangværende valgkamp.
Politiske løfter gør det værre
I valgkampen har en række partier sat folkeskolen øverst på dagsordenen.
Udspil som ‘Nu er det folkeskolens tur’, ‘Lilleskolen’ og to-voksenordninger med lærere og pædagoger lover mere til landets folkeskolebørn – men kræver også flere hænder.
Det skaber et paradoks: Jo mere ambitiøs den politiske vision er for folkeskolen, desto større bliver hullet mellem de lærere og pædagoger, vi har brug for, og dem, vi reelt har til rådighed.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser dog lyst på den politiske interesse i sig selv.
- Det er positivt, at der i valgkampen er vist politisk vilje til at styrke folkeskolen. Det gavner ikke kun børn og unge, men er også afgørende for at tiltrække flere til lærerfaget.
- For når vi investerer i folkeskolen, investerer vi samtidig i lærernes hverdag, arbejdsplads og arbejdsliv, siger hun.
Ikke nok at bygge nye skoler
Men løfter om bedre folkeskoler er ikke nok i sig selv. Ifølge Camilla Wang handler det mindst lige så meget om at gøre selve arbejdslivet attraktivt, så nye lærere tiltrækkes – og eksisterende lærere bliver.
- Arbejdslivet skal være attraktivt, og mulighederne for at udvikle og videreuddanne sig skal være tydelige.
- Det er sådan, vi både tiltrækker nye lærere og holder fast i dem, der allerede har valgt lærerfaget og hverdagen i klasseværelset, siger Camilla Wang.
Hun peger bl.a. på, at den gratis, praksisrettede efteruddannelse, som blev indført med reformen af professionsuddannelserne, bør udvides til også at gælde lærerne.
Derudover bør det gøres lettere – både praktisk og økonomisk – at tage en merituddannelse til lærer eller pædagog som voksen.
Lærermanglen rammer hele landet
Selvom tallene dækker over regionale forskelle, forventes lærermanglen at ramme alle fem regioner i Danmark.
Manglen på pædagoger og sygeplejersker er derimod primært koncentreret i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.
Årsagerne til ubalancerne er ifølge undersøgelsen sammensatte: Demografiske ændringer, udviklingen i uddannelsesoptag og bevægelser på arbejdsmarkedet spiller alle ind.
Et overskud stikker ud
Midt i bekymringsbilledet er der én bemærkelsesværdig undtagelse: socialrådgiverne. Her peger undersøgelsen på et forventet overskud på hele 7400 frem mod 2035.
Det sætter professionshøjskolerne i en situation, hvor de aktivt må justere kurs. På landets professionshøjskoler er man allerede i gang med at udvikle en ny socialrådgiveruddannelse, der optager de første studerende til sommer.
– De nye tal betyder, at vi har en vigtig opgave med at tilpasse til den virkelighed og finde de gode løsninger lokalt, siger Camilla Wang.
Reform er et skridt – men ikke hele vejen
Sidste år blev en større reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser vedtaget.
Den skal styrke kvaliteten og attraktiviteten af uddannelserne med bl.a. flere undervisningstimer, bedre praktikforløb og stærkere muligheder for videreuddannelse. Men reformen kan ikke stå alene.
– Reformen markerer starten på en ny retning for bedre og mere attraktive professionsuddannelser. Men den er blot én ud af mange vigtige brikker, der skal sikre nok dygtige fagprofessionelle til landets folkeskoler, dagtilbud og sygehuse, siger Camilla Wang.
Undersøgelsen bygger på DREAM-gruppens arbejdsstyrkefremskrivning fra november 2025 samt registerdata fra Danmarks Statistik og tager højde for de rekrutteringsudfordringer, der allerede eksisterer i dag.
- rh
