Tre grundsten i talentarbejdet, som kan skabe ny læringskultur i klasseværelset
I Danmark er vi verdensmestre i at skabe middelelever. Der er en tendens i samfundet til at stræbe efter en middelkultur, hvor alle skal kunne være med, men skulle vi ikke hellere bestræbe os på, at alle elever, svage som stærke, lærer noget, spørger Sara
Af: Sarah Søndergård, konsulent og ejer af virksomheden Talentudvikling i skolen
Alt for mange børn i skolen mister motivation for læring. Ofte er det børnene med det højeste læringspotentiale, de børn, som altid får løst deres opgave hurtigt til at begynde med, som på et tidspunkt i deres skoleliv mister motivationen for læring. De er blevet udmattede af meningsløse gentagelser af stof, som de allerede har tillært sig. De skal virke motiverende, imens de er hjælpelærere for de elever, som har lidt sværere ved at lære, men lærer de overhovedet noget selv? Hvis vi vil skabe læring, så skal det vel gælde for alle elever uanset, hvor hurtigt man arbejder, eller hvor hurtigt man tillærer sig noget nyt?
I Danmark er vi verdensmestre i at skabe middelelever. Der er en tendens i samfundet til at stræbe efter en middelkultur, hvor alle skal kunne være med. Dette er godt for de elever, som har faglige vanskeligheder, men skulle man ikke hellere stræbe efter en kultur, hvor alle elever, svag som stærk, lærer noget?
Jeg vil belyse tre grundsten i det implementerende talentarbejde, der kan være med til at skabe en ny læringskultur i klasseværelset. Det er ikke raketvidenskab, men en forholdsvis simpel måde at få inkluderet alle elevers læringspotentiale på. Undervisning bør være for alle elever i en klasse, for alle har ret til at blive dygtigere.
Eleverne skal stå på tæer fagligt, så det bliver sjovt og meningsfuldt at lære. Der skal undervises efter den højeste fællesnævner fremfor den laveste fællesnævner.
Grundsten 1: motivation for læring
Før den egentlige læring finder sted, må der plantes en motivation. Undervisningen skal tilrettelægges ud fra tre forskellige niveauer. Underviseren tilpasser niveauet til eleven. Motivationen skabes ved, at man arbejder med en bestemt type af opgave, som er stillet ud fra, hvilket abstraktionsniveau eleven befinder sig på. Med udgangspunkt i Kirsten Baltzers ABC-princip har jeg udviklet CBA-metoden. Her ligger der tre forskellige niveauer: nemlig laveste og mest konkret-tænkende niveau A, middelniveauet B, som er et konkret og abstrakt niveau, og det mere abstrakte og problemløsende niveau C.
Eleverne skal se alle de tre typer af opgaver, som stilles. De skal have mulighed for at vælge sig ind på det niveau, som de mener, at de kan løse. De løser altså ikke alle tre niveauer, men arbejder direkte ind på det niveau, som de vælger. Underviseren skal være vejleder for niveauet. Det er afgørende, at eleverne selv vælger sig ind på et niveau, således at der sker et læringsløft. Niveauerne er ikke statiske, og eleverne kan bevæge sig på de forskellige niveauer. I langt de fleste tilfælde, vil eleverne stræbe efter samme niveau eller niveauet over.
Gruppedannelse i et fagligt udfordrende læringsmiljø
I undervisningen skal eleverne sammensættes med andre elever, der ligger på samme niveau. Dette giver alle en bedre arbejdsgang. I stedet for at spørge sig selv, hvad gruppen kan bidrage med til en selv, skal eleven spørge sig selv: ”Hvordan kan jeg bidrage bedst til gruppen?” På denne måde tvinges eleven til at tage mere ejerskab for processen og produktet.
I motivationen ligger meningsfuldheden
En anden vigtig faktor i arbejdet med at skabe motivation er meningsfuldheden. Forestil dig, at du skal sidde i 30 timer om ugen og arbejde med noget, som du allerede kender alt til. At du skal lytte og være interesseret i timer, hvor du allerede kender det stof, som der undervises i. Forestil dig en elev i første klasse, der kan læse, og han staver som et barn på mellemtrinnet. Hvor ligger meningsfuldheden hos ham, når han skal sidde med forlydsøvelser sammen med resten af klassen? Han mister koncentrationen og i værste fald også motivationen for at lære. Hvis eleven kan, så skal man finde nyt stof, eller vende det emne man har på hovedet, så der skal tænkes anderledes rundt om stoffet end det, de andre elever laver.
Grundsten 2: mindset under læring
Undervejs i læringen skal der indarbejdes et nyt solidt mindset hos eleven. Skab ejerskab, vedholdenhed og undren.
Skab ejerskab for opgaven. Eleven skal nu i gang med at løse den opgave, som ligger på et givent niveau C, B eller A. Opgaverne laves få, men åbne. Der skal ikke være linjer til løsning, da linjer begrænser elevens tankegang. Ligeledes er det også slut med at angive et bestemt antal ord, antal sider osv. Det fokus kommer nemlig til at fylde mere end selve løsningen af opgaven. Opgaven er færdig til deadline, og den er god nok, når eleven selv er tilfreds med sit arbejde!
I processen er vedholdenhed kernen. Begrebet vedholdenhed har muligvis den vigtigste rolle i dannelsen af elevens mindset. Eleven skal lære at stille krav til sig selv og lære at undre sig. At turde stille undrende spørgsmål, reflektere over det, de læser, de opgaver, de løser osv. De skal være læringsorienterede og ikke præstationsorienterede.
Målet er, at eleven skal turde lære af sine fejl, være selvevaluerende og søge udfordringerne. En stor del af processen her er det pædagogiske arbejde med elevens mindset, men vigtigt er det, at størstedelen af opgaverne til eleverne er af en problemløsende karakter, sådan at de tvinges til at tilbringe tid med opgaven.
Forskning viser, at en tredjedel af de højtbegavede studerende frafalder de videregående uddannelser, da de aldrig har lært at arbejde for tingene. Derfor er det særlig vigtigt, at selv de dygtigste elever lærer vedholdenhed, og at der skal arbejdes for at lære. Løser en elev en opgave på to minutter, er opgaven for nem. Så er det opgaven, der skal tilpasses niveauet. Problemet for rigtig mange af de dygtigste elever er, at de ikke lærer at være vedholdende. I værste fald kan det betyde, at de højtbegavede børn får svært ved at klare sig på ungdomsuddannelserne og senere på de videregående uddannelser, fordi de simpelthen ikke har lært at lære. En elev der er umotiveret, kan være meget forstyrrende, larmende og demotiverende at have i klasseværelset.
I mit arbejde på en skole for højt begavede børn oplever jeg alt for ofte, at de børn, der indskrives på mellemtrinnet allerede har mistet så meget af deres motivation for at lære, at de er særdeles svære at få til at lære at lære. Selv om der er et beviseligt højt læringspotentiale, så bremser den manglende arbejdskultur og mistede motivation udviklingen af dette. Faktisk kan man lidt groft sige, at skolen nogle gange beklageligvis kan være med til at bremse elevernes læring, selv om målet grangiveligt må være det modsatte. Dette er meget paradoksalt.
Grundsten 3: arbejdet i returen – evalueringen og forandringen
Hvis devisen om at alle elever har ret til at blive dygtigere skal fuldføres, så skal der også gives en konstruktiv feedback til et 12-tal, for hvad er et 12-tal værd, hvis det bare ryger ned i tasken? Alle elever har ret til at få en god feedback for det arbejde, som de har brugt tid på. Dette er også med til at vise, at deres arbejde rent faktisk er vigtigt. Skal man have eleverne til at yde deres bedste, skylder vi dem også en god og konstruktiv feedback. Det skaber meningsfuldhed og tydeliggør forandringen og læringen.
Brug de tre grundsten til at skabe en ny læringskultur i klasseværelset
Med de tre grundsten i baghovedet er det muligt at danne en ny læringskultur i klasseværelset. At tilstræbe en undervisning, som udfordrer eleverne og får dem til selv at søge udfordringen. Det er den fornemmeste opgave som lærer – at lære eleverne at lære og dermed være facilitator for forandring.
Lad os ikke spilde de ressourcer, som elever med højt læringspotentiale kan bidrage med. Tænk i andre typer af opgaver i stedet for gentagende opgavetyper, som dræber lysten til at ville og kunne. Vi skal i langt højere grad end i dag også turde undervise eleverne med det største læringspotentiale. De skal fodres med læring, for bliver det for let, eller mangler meningsfuldheden, så laver de venstrehåndsarbejde eller slet intet arbejde. Vi skal sætte kul på lokomotivet. Så vil klassen som helhed hæve sit niveau og bedst af alt: Eleverne vil alle se en mening i at lære, og de vil elske at stå på tæer!
Sarah Søndergård har undervist efter den implementerede talentundervisning i de sidste otte år. Hun har undervist på privatskole, på en friskole for højtbegavede børn og i folkeskolen.
