Foto: ColourboxElever lærer mere uden karakterer – men mangler retning uden god feedback
Prøve- og karakterfrihed kan skabe gode betingelser for trivsel, motivation og faglig fordybelse hos elever, men det kræver, at skolerne indfører en stærk feedback-kultur for at erstatte den vejledning, som karakterer normalt giver.
Dette viser en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet.
Undersøgelsen, der bygger på interviews med lærere og elever samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 626 unge på fri- og efterskoler, viser at fraværet af karakterer og prøver skaber rum for andre undervisningsformer og motivationstyper.
- Karakterfriheden giver plads til andre undervisningsformer, der igen åbner for andre former for motivation blandt mange elever, forklarer professor og centerleder Noemi Katznelson, der har ledet undersøgelsen.
Konkret angiver 66 procent af friskoleeleverne og 46 procent af efterskoleeleverne, at det er nemmere at koncentrere sig om det faglige, når de ikke får karakterer.
Samtidig oplever over halvdelen af friskoleeleverne og 45 procent af efterskoleeleverne, at de lærer mere uden karakterer og prøver.
Undersøgelsen afslører dog også udfordringer ved karakterfrihed.
Næsten halvdelen af eleverne vurderer, at prøve- og karakterfrihed gør det sværere for dem at vide, hvor de ligger rent fagligt.
Mellem en fjerdedel og en femtedel af eleverne oplever, at deres motivation og selvdisciplin påvirkes negativt.
- Prøver og karakterer er et navigationsredskab for eleverne, så de ved, om de kan det, de skal. Så frihed fra det må ikke stå alene.
Der skal sættes noget i stedet for, som er systematisk, har fokus på faglighed og som sker løbende, understreger Katznelson.
En stærk feedbackkultur er nøglen til at realisere potentialet i prøve- og karakterfri skoler.
Undersøgelsen viser, at 80-82 procent af eleverne oplever, at de lærer noget af lærernes faglige feedback, og omkring tre fjerdedele angiver, at feedbacken hjælper dem til at forstå, hvordan de kan forbedre sig fagligt.
Men undersøgelsen viser også, at det primært er de fagligt stærke og velfungerende elever, der har nemmest ved at forstå og forholde sig til feedback frem for karakterer og prøver.
Dette stiller krav til en mere differentieret feedback-tilgang, der kan rumme alle elevtyper.
- Der er generelt behov for at styrke skolernes feedbackpraksis og for udviklingen af en feedbackkultur, siger Katznelson og påpeger, at en manglende feedbackkultur særligt rammer en del elevers motivation for læring negativt.
På baggrund af undersøgelsen har forskerne udarbejdet ti anbefalinger til skoler, der vil arbejde med systematisk feedback og evaluering som alternativ til karakterer og prøver.
Blandt anbefalingerne er fokus på elevernes motivation, styrkelse af feedback-kulturen, og at der arbejdes med både formativ og summativ evaluering og feedback.
Undersøgelsen understreger, at prøve- og karakterfrihed ikke automatisk fører til bedre læring og trivsel. Det afgørende er, hvad skolerne sætter i stedet for at skabe motivation, læring og mindre pres.
-rh
