Karsten Bo Larsen - Foto: Jakob Melgaard

Danske friskoler løfter elever markant bedre end folkeskoler

Der er markante forskelle i, hvor godt danske skoler formår at løfte elevernes faglige niveau i forhold til deres socioøkonomiske baggrund, viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS.

Analysen afslører, at hele 66 procent af de frie grundskoler løfter eleverne til et højere karaktergennemsnit, end man kunne forvente ud fra deres baggrund.

Blandt folkeskolerne er det 41 procent, der præsterer over forventning, mens kun 9 procent af efterskolerne formår at løfte eleverne over det forventede niveau.

- Undersøgelsen viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt ud over det resultat, som man skulle forvente ud fra deres baggrund.

- Det er en meget vigtig information for forældre, der ønsker at træffe et oplyst valg om deres børns skolegang, udtaler Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Præcis analyse efter coronaperioden
Årets opgørelse betegnes som den mest præcise i flere år, da det for første gang siden Covid-19-pandemien igen er muligt at basere analysen på tre sammenhængende skoleår.

Selvom de frie grundskoler generelt klarer sig bedst i undersøgelsen, understreger CEPOS-forskningschefen, at der ikke findes én bestemt skoleform, der er bedst for alle børn.

- På toppen af listen finder vi både klassiske skoler med en traditionel tilgang, muslimske friskoler og friskoler, som er mere eksperimenterende.

- Det interessante er, at der ikke er ét bestemt værdigrundlag eller en særlig pædagogisk tilgang, som kendetegner de skoler, der gør det rigtig godt, påpeger Karsten Bo Larsen.

Ledelse og frihed som nøglefaktorer
I stedet fremhæver analysen skolernes ledelse og lærerkompetencer som de afgørende faktorer for gode resultater.

- På de frie grundskoler bruger ledelsen mere tid på faglig ledelse – altså på at støtte lærerne i at skabe god undervisning.

I folkeskolerne bruger ledelsen mere tid på administration og politiske krav. Det tyder på, at mere frihed til ledelse og undervisning kan styrke folkeskolens resultater, forklarer forskningschefen.

Han mener, at analysen understøtter behovet for at give folkeskolerne større frihedsgrader:

- Regeringens kvalitetsprogram går i den rigtige retning, men der er behov for at gå endnu videre, hvis folkeskolerne for alvor skal have mulighed for at løfte eleverne bedre.

CEPOS' analyse bygger på karakterdata fra alle landets skoler og justerer for elevernes socioøkonomiske baggrund for at beregne den såkaldte undervisningseffekt, som viser skolernes reelle bidrag til elevernes faglige udvikling.

-rh