Læseglæden hos danske skolebørn styrtdykkerLæseglæde hos skoleelever i Rudersdal Kommune Foto: Rudersdal Kommune

Læseglæden hos danske skolebørn styrtdykker

Børns læseglæde falder markant gennem skoletiden, og smartphones spiller en afgørende rolle i udviklingen.

Det viser en omfattende ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet, der har kortlagt læselysten blandt knap 6.000 folkeskoleelever i Rudersdal Kommune.

Undersøgelsen "Læselyst Rudersdal 2024" bekræfter den tendens, som den internationale PIRLS-undersøgelse fra 2023 allerede påpegede: Danske børns læseglæde er i frit fald.

Når børn starter i skolen, er mange glade for at læse.

Men derefter går det kun ned ad bakke med læseglæden, som når sit lavpunkt i 7. og 8. klasse for kun at stige en smule i 9. klasse.

- Vi kan se, at børns læseglæde falder støt fra 0. klasse til udskolingen.

- Det er nyt, at vi systematisk har kunnet sammenligne læseglæde hos alle skoleelever i en kommune på alle klassetrin og derfor kan dokumentere, hvor tydelige faldene faktisk er. Det er et meget bekymrende resultat, siger Simon Skov Fougt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Problemet findes både i skolen og hjemmet
Undersøgelsen peger på flere årsager til den faldende læseglæde - både i og uden for skolen.

I skolen oplever mange elever, at de ikke har medbestemmelse over, hvad de skal læse.

Jo højere klassetrin, desto mindre får eleverne lov til at vælge læsestof selv, hvilket paradoksalt nok sker samtidig med, at behovet for medbestemmelse stiger med alderen.

Derudover oplever eleverne ofte, at der ikke bliver fulgt op på det læste stof i undervisningen.

- Det kan jo være med til at mindske læseglæden, når eleverne bare får besked på at læse en tekst til i morgen, og så sker der ikke mere, forklarer Simon Skov Fougt.

I hjemmet spiller forældrenes læsevaner en afgørende rolle.

- Elever med forældre, der læser og udviser læseglæde, har selv større læseglæde end elever, hvis forældre ikke læser, siger Fougt og understreger, at skolen ikke alene kan løfte opgaven.

Smartphones - den store synder
Den mest markante faktor, som undersøgelsen identificerer, er udbredelsen af smartphones.

Allerede i 0. klasse har 14% af eleverne deres egen smartphone. I 4. klasse er tallet steget til 84%, og i udskolingen har samtlige elever en smartphone.

- Den voldsomme udbredelse af smartphones hæmmer i den grad læselysten.

- Jo mere tid eleverne bruger på deres smartphones eller andre skærme i fritiden, desto mindre læseglæde har de, siger Fougt.

Undersøgelsen viser endvidere, at allerede i 0. klasse er der elever, der bruger mere end fem timer dagligt på skærme i fritiden - udover skolearbejdet.

Hvor de yngste primært gamer, bruger de ældre elever mest tid på sociale medier.

Gennemsnitligt angiver 30% af eleverne på tværs af alle klassetrin, at de aldrig læser af lyst i deres fritid.

Anbefalinger til at styrke læseglæden
Undersøgelsen kommer med flere konkrete anbefalinger:

- Prioritering af bemandede skolebiblioteker, da der er en signifikant sammenhæng mellem læseglæde og adgang til disse

- Øget inddragelse af sociale medier i undervisningen for at styrke kritisk læsning

- Mere højtlæsning ved læreren, da eleverne værdsætter dette, men er mindre glade for selv at læse højt

- Dialog med forældre om begrænsning af skærmtid og smartphones

Ann Sofie Orth, borgmester i Rudersdal Kommune, ser undersøgelsen som et vigtigt bidrag:

- Det er helt afgørende, at vi forstår, hvorfor børn og unge mister lysten til at læse. Samarbejdet med DPU giver os et solidt grundlag, som vi kan bruge konkret i Rudersdal, men som også bidrager til at kaste lys over et generelt samfundsproblem.

-rg

20/8 2025