Foto: Keld Navntoft Lovforslag skal give lærere klarere rammer for fysisk indgriben i grundskolen
Børne- og Undervisningsministeriet har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal give grundskoler tydelige retningslinjer for, hvornår og hvordan personalet må gribe fysisk ind over for elever.
Lovforslaget, som blev offentliggjort i går, har til formål at styrke både elevernes og personalets retssikkerhed.
- Skolen skal have plads til alle børn, men ikke alt opførsel, udtaler børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, der mener, at den nuværende lovgivning ikke er tilstrækkelig til at beskytte klassefællesskabet.
Klare rammer for fysisk indgriben
Lovforslaget præciserer, at skolens personale som led i deres omsorgsansvar kan være nødt til at anvende magt i bestemte situationer.
Fysisk indgriben må dog kun ske, når alle andre mindre indgribende muligheder er udtømt, og indgrebet skal altid være proportionalt med situationen.
Personalet vil kunne gribe fysisk ind, når elever:
- Skader ting eller ejendom
- Fysisk krænker andre
- Udsætter sig selv eller andre for fysisk fare
- Psykisk krænker andre
- Væsentligt forstyrrer undervisningen
Proportionalitet og dokumentation
Lovforslaget understreger, at fysisk indgriben aldrig må erstatte omsorg og pædagogisk indsats, men skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Ved fysisk skade kan der gribes direkte ind, mens situationer med psykiske krænkelser eller forstyrrelse af undervisningen først kræver forsøg med mindre indgribende midler som samtale og fysisk guidning.
Derudover indføres der pligt til at registrere og indberette episoder med fysisk magtanvendelse.
Skolen skal registrere hændelsen og informere forældrene, mens folkeskoler også skal indberette til kommunalbestyrelsen.
Når høringsfristen udløber, vil ministeren indkalde folkeskoleforligskredsen til forhandlinger om lovforslaget.
-rh
