Ny metode til skriftsprogsundervisning af de yngste børn

De yngste elever i skolen bliver bedre til at skrive, hvis de kan høre, hvad de skriver, mens de skriver

Der er travlhed i klasselokalet hos 2.c på Holbæk By Skole, afdeling Bjergmarken. 25 elever sidder ved hver deres Chromebook og skriver på livet løs. Dansklærer Mette Knobelauch og læsevejleder Anita Mortensen har også travlt. De cirkler rundt blandt eleverne og hjælper, hvor der er brug for det. Eleverne skriver en fortælling om en heks. Alle eleverne har smarte hvide headsets på. De skriver – og de lytter. De skriver i Google Doc med et tilføjelsesprogram, som hedder Panda Lytteskriver.

Lydstøtte

Programmet giver dem lydstøtte under skrivningen. De kan høre hvad de skriver, mens de skriver. De kan vælge mellem forskellige former for lydstøtte – egern, delfin, giraf eller panda. De fleste har valgt panda. Med pandaindstillingen kan de høre de enkelte bogstavers lyde, når de trykker på tastaturet. Når de taster et nyt bogstav i et ord, opsamles og oplæses sproglydene i sammenhæng. Det kaldes løbende oplæsning. På den måde kan eleverne modellere med bogstaverne i et ord, indtil ordet lyder, som de har tænkt sig. Når de ikke bruger Panda Lytteskriver, skal de vurdere deres staveforsøg ud fra, hvordan ordet skal se ud, og det er netop det, de endnu ikke er sikre i. Når de lytteskriver, kan de vurdere deres staveforsøg ud fra noget de i forvejen ved – netop hvordan ordet skal lyde.

Det er svært at skrive dansk

Mette har i forvejen lagt en skriveskabelon på klassens fælles drev med en handlingsbro og fem forskellige billeder, som skal indgå i heksefortællingen. Sammen har de set på billederne på klassens whiteboard og talt om ideer til handlingen. De har også prøvet at stave til relevante ord ved hjælp af Panda Lytteskriver. Mette spørger: ”hvilket bogstav starter ordet vindueskarm med?” Et af børnene siger v’ets standardlyd og siger ”v”. Mette taster v, og Panda Lytteskriver svarer tilbage med sproglyden for v. ”Hvad kommer så?” – ”e” svarer en dreng. Mette taster et e, og Lytteskriver oplæser bogstavlydene i sammenhæng. De accepterer denne feedback.

Opdagende skrivning

Klassen har siden børnehaveklassen arbejdet med metoden Opdagende Skrivning, og lærerne har anerkendt børnestavning, hvor eleverne staver på baggrund af deres aktuelle viden om stavning. Deres begrænsede viden om stavemønstre skulle ikke stå i vejen for deres lyst til at skrive. Nu er de er klar til at udforske det uregelmæssige danske skriftsprog.

Kun i seks ud af ti tilfælde repræsenterer bogstaverne deres standardlyde, når vi skriver dansk. I fire tilfælde repræsenterer bogstaverne andre sproglyde. Vi kalder dem bogstavernes kontekstbetingede udtaler. I 2.c har de fleste elever knækket koden; de er blevet alfabetiske læsere og skrivere. De har forstået det alfabetiske princip. Det er tid, hvor de skal lære reglerne for bogstavernes kontekstbetingede udtaler og andre stavemønstre.

Elevernes refleksion skaber læring

Den lydstøtte, som eleverne modtager, når de lytteskriver med pandaindstillingen, er i overensstemmelse med de danske lydfølgeregler. Når bogstaverne repræsenterer standardlydene, er det dem, eleverne hører, og når bogstaverne repræsenterer de betingede udtaler, er det dem, de hører. Når eleverne skriver, opsamler og lagrer de viden om forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Når de skal stave ordet vindueskarm, kan de med Lytteskriver høre, at bogstavet i kan repræsentere standardlyden eller samme sproglyd som bogstavet e, alt efter den kontekst bogstavet indgår i.

Hensigten med Lytteskrivning er, at få eleverne til at reflektere over forholdet mellem bogstaver og sproglyde. Det er refleksionen, som skaber læring. Når eleverne hører en sproglyd fra Panda Lytteskriver, som ikke stemmer overens med deres forventning, oplever de det som et problem, der skal løses. Eleverne opstiller hypoteser, afprøver dem, evaluerer lydstøtten, accepterer og går videre eller forkaster og opstiller nye hypoteser. De udvikler deres stavning ved løbende at spejle deres staveforsøg i de gældende konventioner for dansk stavning.

Panda Lytteskriver er et læringsprogram. Det er ikke et kompenserende program. Elevernes tekster indeholder nødvendigvis ikke færre stavefejl, når de har skrevet med lydstøtte end ellers. Hensigten med metoden er, at eleverne, efter at have skrevet med lydstøtte, har en større viden om bogstaver, sproglyde og stavemønstre.

Støtter eleverne hvor de er

Målgruppen for Lytteskrivning er elever fra 0. til og med 3. klasse samt usikre læsere længere oppe i skolesystemet. Skolens børnehaveklasse 0.c startede efter jul med at lytteskrive. Her er det kun få elever, der bruger pandaindstillingerne, når de lytteskriver. I stedet bruger de delfinindstillingen. De fleste elever er i den præalfabetiske fase. De kender endnu ikke alle bogstaver eller alle bogstavers standardlyde. De børnestaver deres tekster. Deres stavning er endnu så ufuldstændig, at de voksne ikke kan læse teksterne. Disse elever vil ikke kunne profitere af Panda indstillingens løbende oplæsning. Alt for mange ord vil lyde helt forkert, og de har endnu ikke tilstrækkelige fonologiske kompetencer til at manipulere med bogstaverne, så de hører en acceptabel oplæsning af ordene.

De fleste bruger delfinindstillingen. Når de skriver, modtager de bogstavernes standardlyde som lydstøtte. Nogle elever i 0. c er mere sikre på bogstaverne og deres standardlyde, og de er begyndt at kunne danne syntese af sproglydene. De skriver nu med girafindstillingen. Her får de også standardlydene som lydstøtte, men de kan samtidig få oplæst enkeltord, ved at klikke på dem for at vurdere udtalen af deres staveforsøg.

Stor variation

Der er en stor variation i de skriftsproglige kompetencer blandt eleverne i både 0. c og 2. c. Det er helt almindeligt, at variationen i enhver klasse spænder over, hvad der svarer til tre års udvikling. Uanset hvilken fase af den skriftsproglige udvikling, den enkelte elev befinder sig i, kan Lytteskriver, med de fire forskellige mulige indstillinger, understøtte hver enkelt elevs skrivning optimalt. Panda Lytteskriver har et betydeligt differentieret potentiale. Den enkelte elev vil blive udfordret og understøttet, der hvor hun er. Lydstøtten gives løbende, og straks når eleverne trykker på tasterne. Børnehaveklasselederen i 0.c Stine Lykke Madsen udtrykker det på denne måde:

– Lytteskrivning er en mini-voksen, som hele tiden er sammen med dem for at hjælpe dem.

Casper Lajgaard dansklærer i 1.c på Skolen på Herredsåsen, Kalundborg:

– Lytteskrivning tilfører helt vildt mange ressourcer til mig som lærer. Det er som om, der sidder en hele tiden og hjælper dem, og så giver det jo mig tid til at gå rundt og høre, hvad de skriver, for nu er der jo en, der gør arbejdet for mig.

Baggrunden for metoden Lytteskrivning er tre års didaktisk udviklingsarbejde, som Bent Saabye Jensen har udført som konsulent for Nationalt Videncenter for Læsning. Undervisningsministeriet har efterfølgende støttet udviklingen af it-læringsprogrammerne Panda LytteSkriver og LytteStaver, som bygger på metoden Lytteskrivning.

En ny dansk ph.d.-afhandling af Stine Engmose dokumenterer, som noget helt nyt i en dansk kontekst, evidens for bedre kvalitet i stavning, når eleverne børnestaver med Lytteskrivning end ved traditionel undervisning.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Bent Saabye Jensen, som har udviklet af metoden Lytteskrivning og it-læremidlet Panda Lytteskriver. Bent Saabye Jensen er indehaver af SAABY, som beskæftiger sig med didaktik og læse- og skriveteknologi, forfattervirksomhed, foredrag og undervisning. Han er tidligere konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, LæseTek CSU, Institut for Kommunikation VA.