Lynguide til mentalisering

Hvad er mentalisering? Hvorfor er det relevant? Og hvad skal du have for øje, når du arbejder mentaliseringsbaseret? Få svar med denne lynguide til mentalisering. For lærere og pædagoger, der arbejder med elever med særlige behov

Af: Trine Duckert, konsulent i Kursuscenter Sputnik og VISO-specialist

Mentalisering er et begreb og en tilgang, som har vundet indpas inden for social- og specialpædagogisk praksis. Det gælder ikke mindst i arbejdet med børn og unge med særlige behov, f.eks. autisme og ADHD. Denne målgruppe er qua deres diagnoser udfordrede på deres mentaliseringsevne og har i høj grad brug for at blive mødt mentaliserende.

Mentalisering – kort fortalt

Mentalisering er at kunne se bag om adfærd for at forstå de mentale tilstande, der ligger til grund for adfærden – både hos en selv og hos andre. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, ønsker, intentioner og antagelser.

Vores mentaliseringsevne aktiveres, hver gang vi prøver at forstå andre menneskers reaktioner og adfærd. Når en elev f.eks. bliver vred, og man som lærer overvejer, hvad der ligger bag elevens vrede (adfærden), så er man i fuld gang med at mentalisere. Er hun mon frustreret, ked af det, kan hun ikke overskue situationen, har hun brug for en pause? Hvad motiverer vreden?

Mentalisering er:

• at se bag om adfærd
• at have sind på sinde
• at være opmærksom på egne og andres mentale tilstande
• at kunne se sig selv indefra og udefra og den anden indefra

Mentaliseringens fordele

Gennem mentalisering lærer du dine egne følelser og tanker at kende, og det øger din selvbevidsthed og følelse af kontrol. Mentalisering gør dig også i stand til at regulere egne følelser.

Herudover er mentalisering en forudsætning for at kunne indgå i sunde og vedvarende relationer til andre mennesker. Når vi mentaliserer, kan vi bedre forstå og sætte os ind i hinandens mentale tilstande (herunder vores egne). Vi bliver bedre til at kommunikere og løse konflikter og problemer.

Derfor skal du beskæftige dig med mentalisering

Arbejdet med inklusion i folkeskolen stiller krav til læreren om at forstå baggrunden for elevernes adfærd. Også når adfærden kan opleves uhensigtsmæssig, hvilket ses blandt elever med f.eks. autisme og ADHD. Denne elevgruppe har, qua deres diagnostiske udfordringer, ikke de samme forudsætninger for at honorere folkeskolens krav som deres neurotypiske kammerater.

Elever med autisme og ADHD har i særlig grad brug for hjælp til at registrere, gruppere og sætte ord på mentale og følelsesmæssige tilstande. Her er en mentaliserende tilgang relevant i forhold til at understøtte udvikling, trivsel og læring – og nedbringe antallet af konflikter.

Den gode nyhed er, at mentaliseringsevnen kan udvikles gennem hele livet. Evnen til at mentalisere kan betragtes som en muskel. Jo mere du træner den, desto større og stærkere bliver den. Derfor er det vigtigt, at elever med særlige behov bliver mødt af mentaliserende voksne.

Tre ting at have for øje, når du arbejder mentaliseringsbaseret

Den mentaliserende tilgang fordrer, at du som fagprofessionel bevarer et nysgerrigt og analytisk blik på såvel dine egne som elevens tanker og følelser.

En god pædagogisk mentaliseringspraksis forudsætter desuden kendskab til:

Mentaliseringssvigt

Mentaliseringssvigt er, når vi mister fokus på de mentale tilstande, der ligger bag adfærden hos os selv og andre. Mentaliseringssvigt kan komme i flere variationer. Vi kan både miste blikket for andres mentale tilstande, vi kan miste blikket for vores egen mentale tilstand, og vi kan miste blikket for begge dele på én gang. Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt. Det vigtige er, at vi bliver dygtige til at identificere det, så det opløses hurtigt og ikke får lov at fylde alt for meget. For under et mentaliseringssvigt kan vi få sagt og gjort en række uhensigtsmæssige ting.

Et godt pejlemærke er, at jo flere følelser, der er i spil – desto større er risikoen for mentaliseringssvigt. Altså, når følelsesintensiteten går op, går mentaliseringsevnen ned.

Pseudomentalisering

Når man pseudomentaliserer, tror man tit, man mentaliserer. Der vil være en tendens til at beskrive eleven i fastlåste termer (ligeglad, manipulerende, hysterisk, doven etc.) eller at udøve ”tankelæsning”, hvor man udtrykker forvisning om elevens tanker eller motiver.
Det er kendetegnende for pseudomentalisering, at man udviser vished om, hvad der foregår i andres sind, uden nysgerrighed efter om ens tolkning er rigtig.

ÅBENT sind

Når man arbejder mentaliseringsbaseret, er det vigtigt at møde eleven med et ÅBENT sind, også når eleven er kravafvisende. ÅBENT sind-modellen er udviklet af psykolog Janne Østergaard Hagelquist og er et akronym, der står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed.
Hent ÅBENT sind-tjeklisten og flere mentaliserings-postkort på www.kursuscentersputnik.dk/mentalisering.