Det er nu, vi skal prioritere bevægelse
Udeundervisningen under corona lærte os, at bevægelse er godt for elevernes faglighed og trivsel. Men skal det blive en naturlig del af undervisningen, er der brug for en konkret indsats. Ellers går de gode erfaringer tabt, advarer læringsekspert
Sidste forår var vi alle ude. Skolegårde, lokalmiljøer og skove var fulde af lærende elever, der, lige som deres lærere og pædagoger, skulle finde sig tilrette i en anderledes hverdag. En kaotisk tid, men ifølge læringsekspert Bettina Lerche, der brænder for bevægelse i undervisningen, var der også meget at glæde sig over.
- Pludselig havde alle elever en mere aktiv og sanselig tilgang til deres læring. Hun husker dog også, hvordan man efter sommerferien hurtigt vendte tilbage til de normale undervisningsformer og nærmest glemte de gode erfaringer, man havde gjort sig i foråret. Ærgerligt, men en meget naturlig reaktion, forklarer hun.
Ændring af vaner
- I min hverdag på en skole, oplever jeg ofte ved frokosttid, at de fleste lærere sidder det samme sted, som de sad dagen før. Jeg har tilmed oplevet, at nogen gør mig opmærksom på, at jeg har taget deres plads, siger hun smilende, og forklarer, at vi har nøjagtig de samme vaner, når det gælder undervisningsmetoder.
Årsagen er, at vores hjerne elsker at bevæge sig i vante spor, da det reducerer vores energiforbrug og øger vores mentale effektivitet. Kort sagt, prøver hjernen altid at spare energi til den vigtigste funktion overlevelse. Derfor kræver det viden om ændring af vaner, og ofte hårdt arbejde, at gøre noget andet end det vi plejer.
Restriktionerne omkring udeundervisning havde dog den positive effekt, at mange fik øjnene op for, at bevægelse er meget mere end en stafet eller et stjerneløb i skolegården, mener Bettina Lerche.
- Det blev tydeligt for mange undervisere, hvad bevægelse kan som undervisningsform, nu hvor vi var tvunget til at ændre vaner, og det tror og håber hun, at mange har lyst til at arbejde videre med.
At vaneændring er svært, afspejles blandt andet i de seneste rapporter, der viser, at kun 58 procent af landets skoler lever op til lovkravene om bevægelse. Og det handler sjældent om manglende lyst eller motivation hos den enkelte, understreger Bettina Lerche.
Faktisk får hun dagligt henvendelser fra lærere og pædagoger, der ville elske at bruge mere bevægelse i undervisning, både i indskolingen og i udskolingen, hvis de havde den fornødne viden og kompetencer til at anvende det tilfredsstillende.
Sæt tydelige mål
- At ændre vaner kræver fælles mål på skolerne og gode rammer for at lykkes. Det er ikke nok med gode erfaringer fra sidste forår, eller enkelte ildsjæle, der skal trække læsset, siger Bettina Lerche. Derfor opfordrer hun også til, at det prioriteres på ledelsesplan. ”Jo før, jo bedre”. Lederne skal både tage ansvar for skolens fælles vision og sørge for, at lærerne får de efterspurgte kompetencer og værktøjer.
For at bevægelse skal blive en naturlig del af undervisningen kræver det også at skolerne bliver enige om, hvordan man sikrer sig, at alle bliver holdt til ilden, inspirere hinanden og videndeler.
Det er vigtigt at italesætte, at alle er forskellige, og at de på skolerne har et trygt arbejdsmiljø, så det er ok at fejle både første og sjette gang, så alle tør komme i gang, siger Bettina Lerche.
De, der har brug for det, skal have støtte og anerkendelse. For nogen er det let, og føles helt naturligt at anvende bevægelse i undervisningen, og for andre kan det være forbundet med utryghed.
Og så skal skolen naturligvis have den fornødne viden om bevægelsesdidaktik, forklarer Bettina Lerche.
- Der findes eksempelvis fem forskellige typer bevægelse, og vil man sikre sig en høj læringskvalitet, er det afgørende, at man kender dem, og kan finde ud af at bruge dem rigtigt, forklarer læringseksperten.
Læring via sanserne
Erfaringsmæssigt mangler mange lærere viden om bevægelsesdidaktik. Derfor vil det ofte være nødvendigt at hente eksperthjælp udefra.
Når de nye kompetencer skal indlæres, er det afgørende for lærernes kursusudbytte, at de selv afprøver det på egen krop, hvilket også er en af Bettina Lerches kæpheste, når hun afholder kurser og underviser.
- Det med kroppen og sanserne gælder både for børn og voksne, siger hun. I det hele taget, er metoden afgørende for eksperten:
- Mange er optaget af hvad skal lære, jeg har altid været mere optaget af, hvordan man lærer. Vi ved, at alt læring kommer ind i kroppen gennem vores sanser, og jo flere sanser der er i spil i en undervisningssituation, jo bedre læring, forklarer Bettina Lerche, der understreger, at forskningen tydeligt viser dette.
- Så det er ikke rigtigt til diskussion, selvom jeg stadig oplever, at der er mange meninger om emnet. Læring er altså en proces, der uanset læringsformen formidles via kroppen gennem sanserne, understreger hun.
Om Bettina Lerche
Bettina Lerche er indehaver af virksomheden Læring i Bevægelse, forfatter til bøgerne ”Sæt dansk i bevægelse” og ”Sæt matematik i bevægelse”, AKT-vejleder med en pd. i psykologi. Læs mere om Bettina Lerche på: www.laeringibevaegelse.dk
Bettina Lerche har udviklet guiden ”Sådan strukturerer du din udeundervisning” til 0.-5. klasserne, som kan hentes gratis her https://www.laeringibevaegelse.dk/praksisguide