Foto: Realdania10 danske kommuner udarbejder strategisk indeklimaplan for skoler
Yderligere 10 kommuner har nu lagt en plan for, hvordan indeklimaet kan forbedres på de lokale skoler.
Dermed har 22 danske kommuner nu udarbejdet en strategisk indeklimaplan. Det er sket via Realdanias indsats Skolernes Indeklima.
Tung luft, dårligt lys og rungende støj i lokalet. Det er et vilkår for mange danske skoleelever.
I over halvdelen af landets klasselokaler er der for meget CO2 og undersøgelser viser, at indeklimaet ikke er forbedret siden 2009.
Nu har 10 danske kommuner lagt en plan for, hvordan indeklimaet kan forbedres på de lokale skoler.
Dermed har 22 danske kommuner nu udarbejdet en strategisk indeklimaplan via Realdanias indsats 'Skolernes Indeklima'.
- Et godt indeklima på skolerne er for vigtigt til, at der kun bliver gjort noget, når det bliver tydeligt, at der er problemer. Vi vil gerne være mere på forkant.
Med den strategiske indeklimaplan har vi fået et overblik over, hvordan det ser ud med indeklimaet på vores skoler - og en viden om, hvordan vi kan forbedre det.
Jeg er derfor også meget glad for, at Byrådet med den nye budgetaftale for 2024 har valgt at bakke op om indeklimaplanen med de nødvendige ressourcer, siger Kristian Andersen, formand for Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er én ud af de 10 kommuner, der nu har lagt planer for, hvordan luft, lys og lyd skal forbedres for de lokale skoleelever og medarbejdere.
De resterende ni kommuner er Frederikshavn, Aalborg, Skanderborg, Kalundborg, Ringsted, Glostrup, Gribskov, Hørsholm og København.
Glade, klogere og sundere børn
Det er godt nyt for de danske skoleelever. For et dårligt indeklima har store konsekvenser: Det påvirker børns indlæringsevne, trivsel og sundhed.
I størstedelen af klasselokalerne rundt om i landet bliver grænseværdierne for især CO2 og støj overskredet i store dele af undervisningstiden.
Det betyder, at børnene ikke får det fulde udbytte af undervisningen, ligesom astma og allergi er blandt de hyppigste fraværsårsager i skolen.
Et godt indeklima i skolerne kan derfor give gladere, klogere og sundere børn.
- I vores arbejde med skolernes indeklima har vi forsøgt at udvide værktøjskassen for kommunerne med al den nyeste viden og med de mange indeklimaløsninger, der findes i dag.
Men før kommunerne griber til løsninger, skal de først have et overblik og en plan.
Ellers risikerer de, at løsningerne bliver lappeløsninger - og dyrere end nødvendigt.
Det er derfor positivt, at 22 kommuner nu arbejder strategisk med indeklimaet til gavn for både elever og medarbejdere på skolerne, siger Anne Gade Iversen, projektchef i den filantropiske forening Realdania.
Løsninger spænder bredt
Indeklima handler ikke kun om, at det er rart med frisk luft i lokalet. Lys påvirker vores humør, præstationer, indlæring og generelle sundhed.
Et støjniveau, hvor eleverne ikke kan høre hvad læreren siger, er skadeligt for koncentration.
Varme eller kolde klasselokaler påvirker også negativt. Og det har alt sammen betydning for vores børns evne til at lære, huske og koncentrere sig. Og for lærere og det pædagogiske personale.
Derfor ser de strategiske indeklimaplaner, som de 10 kommuner har udarbejdet, også forskellige ud.
For indeklima er mange ting, og skoler og kommuner er forskellige. I nogle kommuner har man udviklet værktøjer, der kan screene hvert klasselokale og udpege både udfordringer og løsninger på dårligt indeklima.
Andre steder - som i Glostrup Kommune - bliver der kigget på en ny og bedre brug af lokalerne.
I Aalborg kigger på man på ændret adfærd for lærere og elever, mens man længere mod nord - i Frederikshavn Kommune - har udarbejdet en håndbog, hvor energiledelse og indeklimaledelse kobles tæt sammen.
Derudover er håndbogen koblet til et årshjul, så der er en klart defineret ansvarsfordeling mellem ledelsen, administration, driften samt bygningsbrugerne.
Om Skolernes Indeklima
Realdanias kampagne 'Skolernes indeklima' er målrettet kommuner, fagprofessionelle, vidensinstitutioner, skoler og pædagogisk personale.
Kampagnen er inddelt i fire spor, som fokuserer på 1) kommunernes strategiske arbejde med at udvikle indeklimaplaner, 2) på at undersøge indeklimaeffekten af nye fysiske læringstilgange i klassen og nye måder at bruge skolens lokaler på, 3) på at skabe overblik over de drifts- og finansieringsmodeller kommunerne i dag gør brug af for at finansiere renoveringer, der skal forbedre indeklimaet i skolerne og 4) på at arbejde målrettet for, at der etableres en vedvarende forankring af indeklimadagsordenen, både lokalt på skolerne, i kommunerne og hos de fagprofessionelle.
I alt er der i perioden 2016-2024 afsat 48 mio. kr. til arbejdet med at forbedre skolernes indeklima.
-rh
