Foto: Børns Vilkår

Børns manglende lyst til at gå i skole udfordrer trivslen

Frygten for ikke at kunne være sig selv, lange skoledage og kedelig undervisning er nogle af årsagerne til, at hvert femte barn i 4. og 7. klasse mangler lysten til at gå i skole.

Men gode venner og en støttende lærer kan gøre forskellen, viser ny rapport fra Børns Vilkår støttet af Nordea-fonden.

Hvert femte barn i 4. og 7. klasse har sjældent eller aldrig lyst til at gå i skole, og kigger man særskilt på de to klassetrin, stiger andelen til 25 pct. blandt 7. klasserne.

Ifølge børnene skyldes det lange skoledage, kedelig undervisning, en oplevelse af ikke at kunne være sig selv og en frygt for at skulle testes eller fremlægge i klassen.

Det viser ny rapport fra Børns Vilkår støttet af Nordea-fonden.

- Det er bekymrende mange børn, der ikke har lyst til at gå i skole. Og det er trist, at flere fortæller, at de ikke føler, at de kan være sig selv, hvis de skal have en plads i fællesskabet.

- Venskaber og fællesskab er afgørende for børns trivsel, og den her rapport vidner om, hvor vigtigt det er, at voksne på skolen tager ansvar for at hjælpe det på vej, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.250 børn i 4. og 7. klasse samt interviews med 150 børn fra de samme to klassetrin.

Formålet med rapporten er at få børnenes perspektiver på, hvad der udgør og spænder ben for et godt og trygt skoleliv.

I interviewene efterlyser børnene kortere skoledage med en undervisning, der er sjov, anderledes og veksler mellem ude- og indeliv.

Ifølge børnene kan det meste dog fungere, så længe de har gode venner, men flere fortæller, at det kan være svært at få en plads i fællesskabet, hvis de er sig selv.

- Nordea-fonden er stolte over at støtte Børn Vilkårs arbejde, så vi kan blive klogere på, hvad der betyder noget for børn og unge, når de er i skole.

Ved at lade deres stemmer komme til orde, kan forældre, skoleledere og lærere stille skarpt på, hvordan de unge får et endnu mere trygt og fællesskabsdrevet skoleliv, siger Nordea-fondens uddelingschef Christine Paludan-Müller.

Blandt de 150 interview fortæller børnene, at det trygge fællesskab er udfordret i undervisningen, hvor flere er bange for at, blive gjort til grin af klassekammeraterne, hvis de siger noget forkert. Andre føler sig udstillet af lærere, der udpeger dem til at svare på ting, de ikke føler, de kan.

Rapporten viser desuden, at mere end hvert femte barn i 4. og 7. klasse oplever meget skældud fra lærerne.

Nogle børn oplever, at lærerne bruger sanktioner og trusler for at få ro i klassen, og andre fortæller om forskelsbehandling, og yndlingselever, som bliver skånet i konflikter.

- Skældud og forskelsbehandling er aldrig vejen – det gør kun skoledagen ubehagelig og demotiverende.

- Men børnene har mange bud på, hvordan skolen bliver tryg for alle, og en del involverer nærværende og tålmodige lærere, der skaber plads til at fejle, hjælpe alle børn ind i fællesskabet, og støtte dem, der har det svært.

- Min opfordring er derfor, at skolerne lytter til børnestemmerne i vores rapport og med dem ser på, hvordan alle børn får lyst til at gå i skole, siger Rasmus Kjeldahl.

-rh