Dansk Industri: Folkeskolen svigter vores børn
Danmark har aldrig klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen. Nu kræver Dansk Industri et markant kursskifte i folkeskolen.
De seneste PISA-resultater sender chokbølger gennem det danske uddannelsessystem.
For første gang nogensinde ligger Danmark under OECD-gennemsnittet i både læsning og naturfag, og danske elever har aldrig tidligere præsteret så lavt i nogen af de tre discipliner, matematik, læsning og naturfag.
Det får Dansk Industri til at slå alarm.
Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, er ikke til at tage fejl af i sin vurdering af situationen.
- Der er tale om et nationalt svigt af en hel generation. Det er en decideret katastrofe, at danske elevers faglige resultater er faldet til et historisk lavt niveau.
- Det bør få alarmklokkerne til at ringe overalt og særligt i kommunerne, som har ansvaret for folkeskolen, siger han.
Tallene tegner et dystert billede. Andelen af lavt præsterende elever er steget markant i alle tre discipliner, mens andelen af højt præsterende elever omvendt er faldet.
Faktisk er der aldrig tidligere registreret hverken så mange lavt præsterende eller så få højt præsterende elever i nogen af de tre fag.
Selv i toppen af klassen halter danske elever nu bagefter OECD-gennemsnittet.
Et dobbeltproblem for samfundet
Dansk Industri understreger, at den negative udvikling ikke blot er et statistisk problem, det er først og fremmest et spørgsmål om de unges fremtid.
- Vi ser både flere elever, der ikke når et tilstrækkeligt fagligt niveau, og færre elever i toppen.
- Det er et dobbeltproblem for samfundet. Men først og fremmest handler det om de unge.
- De skal forlade skolen med både sociale og faglige kompetencer i stedet for ringe færdigheder og mistrivsel, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han betoner, at eleverne fortjener en ballast fagligt såvel som socialt, der giver dem de bedste forudsætninger for videre uddannelse, arbejde og et godt liv.
Mere af det samme er ikke nok
En central pointe fra Dansk Industri er, at løsningen ikke handler om penge. Danmark er allerede et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer per elev. Problemet er altså ikke manglende investering, men manglende prioritering og retning.
- Vi har gennem flere år råbt vagt i gevær. Nu må alle med ansvar for skolen tage et reelt ansvar for at vende udviklingen, både i kommunerne og på Christiansborg, ligesom forældrene har en central rolle i deres børns læring og adfærd, siger Lars Sandahl Sørensen.
Han tilføjer at det er positivt, at regeringen har gjort folkeskolen til sin førsteprioritet, men at investeringerne nu skal omsættes til konkrete og målbare faglige forbedringer.
Konkrete krav: Flere lærere, fokus på basisfag og AI
Dansk Industri kommer også med bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen.
Organisationen peger på massive investeringer i dansk og matematik, ansættelse af flere uddannede lærere og indførelse af en stærk to-lærerordning i de to kernefag.
Derudover efterlyser Dansk Industri en stram styring af de kommende nationale test, så kommunerne holdes ansvarlige for at løfte elevernes basale færdigheder.
Endelig mener organisationen, at Danmark skal turde tage AI-værktøjer i brug som et målrettet redskab til at støtte elevernes faglige udvikling.
- Når de nye nationale test kommer, skal der være en stram styring, hvor kommunerne skal vise, at de kan løfte opgaven.
- Samtidig skal vi have mod til at bruge AI-værktøjer målrettet læring til at støtte elevernes faglige udvikling, slutter Lars Sandahl Sørensen.
- rh
