Folkeskolen skal lære af fortiden
PISA-undersøgelsen viser endnu en gang, at danske elever bliver ringere og ringere til basisfagene. Der er ikke brug for en masse lappeløsninger. Der er brug for en grundlæggende omkalfatring af folkeskolen
Af Dan Bjerring, Journalist
Lærereksamen i 1978
Efter 30 års systematisk mishandling at læseundervisningen i folkeskolen er det nu gået op for de pædagogiske orakler, at børn læser for dårligt.
Og ikke nok med det så forsøger de at skyde skylden på forældrene og ikke folkeskolen. Og det er jo ingen ny tendens. Det er faktisk gået tilbage år efter år med læsning, matematik og fysik/kemi.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg i 1977 - meget modvilligt - fik en 1. klasse i dansk, året før jeg blev færdiguddannet som lærer. Jeg var først og fremmest interesseret i de ældste klassetrin - og helst i matematik - men jeg kom til at holde af mine små elever, som var det mine egne børn.
Kunne læse i 1. klasse
Og min undervisning betød, at alle elever i klassen kunne læse inden påske – nogle bedre end andre, men alle kunne stave sig gennem en tekst.
Skoleinspektøren understregede nemlig over for mig, at jeg havde metodefrihed. Og metodefrihed betød for mig, af det, der i 60'erne var godt nok til at lære børnene at læse i første klasse, det måtte også kunne bruges i 1977.
Jeg fandt derfor på viceinspektørens kontor den gamle ”Ole Bole”, som jeg selv havde lært at læse efter i 1959. Den tilpassede jeg til ”Søren og Mette”, som var datidens hotte undervisningssystem.
Men i stedet for, som det var datidens pædagogiske metode, at lære eleverne at skrive trykte bogstaver, lærte jeg børnene fra første dag lærte at skrive sammenhængende ”skråskrift”. Dog i en anden version med bløde buer.
100 procent forældreopbakning
Børnene kunne hurtigt skrive staveord - ”is”, ”si” og ”mus” - og på den måde øve sig i at læse og stave.
Jeg lagde ikke skjul på over for forældrene, hvad mine ambitioner var. Nemlig at gøre børnene klar så hurtigt som muligt til at kunne læse og dermed også tilegne sig alle andre fag i folkeskolen
Jeg havde forældrenes 100 procent opbakning. De følte sig trygge ved, at jeg vidste, hvad jeg gjorde.
Det er nemlig en forudsætning for at kunne lære dansk, matematik, historie, engelsk, tysk, fysik og alle andre fag i folkeskolen, at man er en god læser.
Det burde være en selvfølge, at alle børn i 1. klasse mindst lærte at knække stavekoden – bogstavlydene.
I 2. klasse kunne de så bevæge sig hen mod at blive habile læsere/stavere/skrivere, og efter 3. klasse bør ALLE elever være habile læsere.
Og i øvrigt også efter 3. klasse ”mestre” det basale i de fire regnediscipliner – addition, subtraktion, multiplikation og division. Derefter kan man begynde på brøker og procenter.
Nutidens skandale
Jeg betragter det derfor som en skandale, at ifølge den seneste PISA-undersøgelse er det omkring 30 procent af børnene, som i dag forlader folkeskolen uden at have de nødvendige grundlæggende færdigheder i dansk og regning/matematik.
Det forfølger børnene - ikke bare resten af folkeskolen - men resten af livet.
Det er nødvendigt i et moderne samfund at kunne læse en brugsvejledning, og det er ikke nok, at man kan slå op på en ”tablet”.
Det burde derfor forbydes at anvende elektroniske hjælpemidler i folkeskolen før tidligst i 8 klasse. Til den tid kan det også være nødvendigt at kunne anvende elektroniske hjælpemidler, men så har eleverne inden lært de nødvendige basisfærdigheder, der gør, at de kan klare sig fremover.
Hvad siger mine gamle elever?
Jeg møder den dag i dag elever, som jeg begyndte med i folkeskolen for mere end 40 år siden, der er glade for, at jeg stillede krav til dem, og at de lærte de nødvendige basisfærdigheder i blandt andet dansk og regning - og ikke mindst at regne med brøker og procenter. Noget så ”gammeldags som tabeller, lærte de også.
Det er hele forudsætningen for, at kunne klare sig i fremtiden, at man ikke bare stoler på de elektroniske hjælpemidler. Den dag kommer, hvor det på grund af strømsvigt ikke er muligt at bruge pc og tablet.
Pædagogiske oraklers fallit
Når børn i dag ikke lærer at læse, skrive stave og regne ligger forældrenes ansvar i, at de alt for høj grad blander sig i lærernes arbejde og ikke overlader det til lærernes professionelle dømmekraft, hvad børnene skal kunne.
Men det kræver også, at nutidens lærere vågner op og erkender, at pædagogiske orakler - som Per Schultz Jørgensen og andre, der har ladet børnene bestemme i stedet for at respektere lærernes autoritet - bliver sendt hen, hvor peberet gror.
Folkeskolen kan ende som et fallitbo
Det er desværre måske for sent, at redde folkeskolen fra at ende som et fallitbo, hvor ressourcestærke forældre sender deres børn på friskoler og privatskoler, mens resten overlades til en uduelig undervisning, hvor der ikke i tilstrækkelig grad lægges vægt på kundskaber i stedet for en fiktiv form for trivsel.
Jeg mindes stadig en elev, Janni, der i 6 klasse sagde til mig, at når jeg skældte ud, fordi de ikke havde lavet deres lektier, så var det fordi, ”jeg kunne lide eleverne. For ellers havde jeg været ligeglad”.
Børn – også de ældste elever - kan godt lide faste rammer De kan godt lide, at der er nogen der stiller krav og fortæller dem, hvordan tingene skal foregå.
Det skaber den tryghed, der tydeligvis er totalt mangel på i nutidens folkeskole.
Omkalfatring
Der er ikke brug for en masse lappeløsninger. Der er brug for en grundlæggende omkalfatring af folkeskolen, hvor man spørger sig selv, hvad det egentlig var, man kunne dengang, da børnene lærte at læse i første klasse, og lærte de basale regnekundskaber inden for de første tre år af deres skolegang.
Alt andet er en misforstået og ”pædagogisk forbrydelse” mod nutidens børn og unge.
At træne eller at terpe
Når børnene går til håndbold og fodbold, træner de samme øvelser igen og igen - fra de er små til de bliver voksne.
De kaster og griber, eller de sparker og modtager afleveringer, igen og igen, og det gør de, fordi de bliver bedre og bedre til det, jo mere de øver sig.
Men i folkeskolen er det blevet upædagogisk at stille krav til børnene ved at gentage tingene igen og igen. Det kaldes med et negativt ord at ”terpe”, men til fodbold er det at ”træne”.
Men det er nu engang sådan med både dansk og matematik, at jo mere, man øver sig, jo bedre bliver man.
Taler af erfaring
Og jeg taler af erfaring. Ganske vist ”kun” 13 år som lærer på Vesterbro fra 1973-1986, men 13 vidunderlige år, hvor jeg den dag i dag har kontakt med næsten 100 af mine gamle elever via Facebook og endnu ikke har modtaget negative reaktioner på den måde, jeg gjorde tingene på.
De årlige hilsner på min fødselsdag varmer mere, end eleverne nok selv forstår.
Med ”kærlighedens lange arm” viste jeg eleverne, at jeg holdt af dem ved at stille krav, og også at det havde konsekvenser, når kravene ikke blev opfyldt.
Måske var det derfor, at jeg gennem de 13 år som vikar og lærer aldrig oplevede disciplinære problemer.
Og ALDRIG oplevede forældre, der var utilfredse. Tværtimod havde jeg 100 procent forældreopbakning.
Virksomhederne står med problemerne
Problemet for samfundet er, at det er virksomhederne, der står tilbage med smerten, når de modtager unge i praktik, der er uden for pædagogisk rækkevidde og ikke kan selv de mest basale ting i dansk og regning.
Derfor kunne man med al ønskelig tankegang sige - en omskrivning af de klassiske film - at vi skal ”TILBAGE TIL FORTIDEN”.
Fra lærer til journalist
Jeg er i dag næsten 74 år og har siden 1986 været journalist, heraf de 37 år på Christiansborg. Men jeg har aldrig fortrudt min læreruddannelse eller mine år på Vesterbro som lærer.
Livet førte mig bare i en anden retning, men jeg glædes fortsat utroligt meget, hver gang jeg hører fra mine tidligere elever, som jeg havde den store glæde at undervise for snart 50 år siden.
