Danske skoleelever er blevet dårligere til at læse, regne og forstå naturfag
Nye Pisa-resultater afslører et markant fald i danske skoleelevers faglige niveau i læsning, matematik og naturfag.
Undervisningsminister Magnus Heunicke kalder det en "meget alvorlig læringskrise" og lover investeringer.
De seneste resultater fra den internationale PISA-undersøgelse tegner et dystert billede af det faglige niveau i danske folkeskoler.
Danske 15-årige elever klarer sig i 2025 dårligere end nogensinde siden Danmarks første deltagelse i undersøgelsen i år 2000 – og tilbagegangen er betydelig.
I 2025 scorer danske elever 460 point i læsning, 471 point i matematik og 478 point i naturfag. OECD, der står bag PISA-undersøgelsen, vurderer, at cirka 20 point svarer til ét læringsår, det vil sige den faglige fremgang, en elev normalt kan forventes at opnå i løbet af et skoleår.
Sat i perspektiv betyder det, at danske elevers faglige niveau siden 2015 er faldet med knap to læringsår i henholdsvis læsning og matematik og et enkelt læringsår i naturfag.
En 15-årig elev i 2025 besidder med andre ord et fagligt niveau, der omtrent svarer til en 13-årigs kompetencer i læsning og matematik og en 14-årigs niveau i naturfag – som det så ud for blot ti år siden.
En vestlig læringskrise
Danmark er langt fra alene om tilbagegangen. Resultaterne peger på en bredere vestlig læringskrise, der rammer en stor del af de cirka 90 lande, som deltager i PISA.
I 43 lande er resultaterne i læsning faldet, mens det gælder for 39 lande i matematik og 11 lande i naturfag. Særligt de øvrige nordiske lande og andre vestlige nationer oplever en tydelig nedgang.
Trods de faldende resultater holder Danmark stadig stand i det internationale felt.
I læsning og naturfag er Danmark på niveau med OECD-gennemsnittet, mens landet i matematik endda ligger over gennemsnittet.
I nordisk sammenhæng placerer danske elever sig i midten i læsning og naturfag og er i matematik på niveau med Finland og Sverige, mens de ligger over Norge og Island.
Det er ikke kun de fagligt svageste elever, der trækker resultaterne ned.
Tilbagegangen ses på tværs af alle faglige niveauer, og selv de dygtigste elever klarer sig dårligere end tidligere.
Resultaterne viser desuden en kønsmæssig forskel: Drenge klarer sig bedre end piger i matematik, mens piger overgår drenge i læsning.
I naturfag er der ingen forskel. Bemærkelsesværdigt er det, at drengene er gået mere tilbage end piger i naturfag og læsning.
Smartphones og skærme distraherer i klasseværelset
Et af de markante fund i PISA 2025 handler om digitale forstyrrelser.
Hele 36 procent af de danske elever svarer, at de i de fleste eller samtlige naturfagstimer bliver distraheret af digitale apparater eller medier som smartphones, hjemmesider og apps.
Til sammenligning gjaldt det 32 procent i matematik i 2022. Kun omkring hver fjerde elev angiver, at de aldrig eller næsten aldrig bliver distraheret, og Danmark ligger over OECD-gennemsnittet på dette punkt.
Undervisningsminister Magnus Heunicke er ikke i tvivl om alvoren og opfordrer til fælles indsats.
- PISA fastslår, at vi står midt i en meget alvorlig læringskrise. Vi vidste godt, at der var en udfordring. Men omfanget er langt større, end vi hidtil har været klar over.
- Det er et kæmpe samfundsproblem, der kræver, at vi står sammen om at løse det, siger han og tilføjer:
- Vi skal vende udviklingen, så Danmark aldrig får så dårlige resultater igen.
Regeringen har allerede igangsat en række initiativer som svar på den negative udvikling.
Fra 2027 iværksættes et dedikeret projekt, der skal løfte de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.
Derudover er der sat fokus på at rekruttere og fastholde flere lærere i folkeskolen.
Endelig er der afsat en ekstra bevilling på 50 millioner kroner til indkøb af op mod 200.000 fysiske bøger til landets elever, en indsats der supplerer den allerede eksisterende aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, hvor 540 millioner kroner er øremærket til flere skolebøger i perioden 2025-2034.
- rh
