Foto: Colourbox

Inklusionsdagsordenen skaber debat i den danske folkeskole

En ny bølge af inklusion ruller ind over de danske folkeskoler, men møder betydelig modstand fra forældre.

Mens kommunerne arbejder på højtryk for at inkludere flere børn i den almindelige undervisning, viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre en markant skepsis blandt forældrene.

Tallene er alarmerende: Næsten syv procent af danske skoleelever modtager i dag specialundervisning, hvilket koster 27 procent af det samlede skolebudget.

Kun ni procent af eleverne i specialtilbud gennemfører folkeskolens afgangsprøve, og halvdelen ender på overførselsindkomst ti år efter niende klasse.

Dette har fået flere kommuner, heriblandt Odder, Helsingør og Randers, til at varsle markante ændringer, hvor alle børn som udgangspunkt skal starte i den almindelige folkeskole.

Men forældrenes tillid til denne strategi er lav. En ny undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 64 procent af forældre til børn uden særlige behov har ringe tillid til, at flere børn med særlige behov kan inkluderes i den almene folkeskole.

Endnu mere markant er det, at hele 84 procent af forældre til børn i specialundervisning udviser samme skepsis.

Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre, advarer mod at gentage tidligere fejl: - Vi kan ikke bare fra den ene dag til den anden nedlægge specialpladser og få børn med særlige behov til at starte i det almene, og slet ikke uden kompetenceudvikling og ressourcer. Mange skoler er ikke gearet til den opgave.

Inklusionsforsker Janne Hedegaard Hansen fra Københavns Professionshøjskole peger dog på, at forskning viser positive resultater ved vellykket inklusion.

Elever i inkluderende læringsmiljøer opnår både øget trivsel og bedre faglige resultater. Hun understreger samtidig, at succesfuld inklusion kræver grundlæggende ændringer i skolens struktur og kultur.

Forældrene efterlyser konkrete tiltag: færre elever i klasserne, to-voksen-ordninger og mere specialpædagogisk viden blandt personalet.

Hele 76 procent af forældrene til børn uden særlige behov fortæller, at de ikke har fået hjælp til at være forældre i en klasse med børn med særlige behov, selvom 78 procent mener, det har betydning for deres børn.

Kommunernes Landsforening (KL) fastholder, at den nuværende situation ikke er holdbar, hvor mange børn dagligt køres i taxa til specialtilbud.

Men de erkender samtidig, at opgaven er stor og kræver lokale investeringer, selvom der ikke umiddelbart stilles nye centrale midler til rådighed.

Erfaringer fra udlandet, særligt USA, viser, at vellykket inklusion er mulig, men kræver massive investeringer i kompetencer og bemanding.

I amerikanske skoler arbejder faglærere og speciallærere tæt sammen i klasserne, suppleret af andet fagpersonale, hvilket skaber markant bedre resultater for alle elever.

Udfordringen bliver nu at finde en balance mellem de økonomiske realiteter, forældrenes bekymringer og børnenes behov.

Som Edelberg påpeger, er det afgørende, at udviklingen sker gradvist og med fokus på kvalitet i både almene tilbud og specialtilbud, så ingen børn mister den støtte, de har behov for.

-rh