Færre lærere og større klasser på vej i halvdelen af landets kommuner
Mere end halvdelen af landets kommuner varsler millionbesparelser på folkeskolen næste år
Det sker, mens regeringen lover historiske investeringer i uddannelse og lærerformanden advarer om, at kløften mellem ambitioner og virkelighed er ved at blive for stor.
Skolelukninger, klassesammenlægninger og fyrede lærere. Det er det billede, der tegner sig, når man bladrer gennem kommunernes sparekataloger for næste år.
En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening blandt landets kredsformænd viser, at besparelser på skoleområdet er på vej i mere end halvdelen af landets kommuner.
I to ud af tre af disse kommuner forventes det direkte at føre til nedlæggelse af lærerstillinger, og i hver tredje forventes der at blive skåret i indsatser over for børn med særlige behov.
Udviklingen bekymrer dybt Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen.
- Det, der holder mig vågen om natten, er, hvad konsekvenserne bliver for eleverne.
- Når skoler lukker, klasser bliver større, og der bliver færre lærere, får eleverne mindre tid og hjælp, siger han og tilføjer:
- Hvis ikke ambitioner og økonomi hænger sammen, er jeg alvorligt bekymret for, hvad det vil betyde for elevernes faglighed og muligheder.
Specialområdet sprænger budgetterne
En central årsag til presset på de kommunale skolebudgetter er den kraftigt stigende udgift til det specialiserede område.
Af DLF's budgetundersøgelse fremgår det, at hele 60 procent af skolerne ikke har fået andel i de ekstra midler, der ellers var afsat i økonomiaftalen, fordi udgifterne til elever med særlige behov er vokset voldsomt.
Det sætter resten af skolebudgettet under et massivt pres og efterlader mange skoler med stadig færre ressourcer til den almene undervisning.
Udfordringerne er reelle. Hver niende elev forlader 9. klasse uden at bestå dansk og matematik, de geografiske og socioøkonomiske forskelle mellem landets skoler vokser, og antallet af elever med særlige behov er eksploderet.
Historiske ambitioner på Christiansborg
Billedet på Christiansborg ser markant anderledes ud.
Den nye regering har med sit program 'Børnenes Danmark' sat sig for at investere fem milliarder kroner årligt i blandt andet folkeskolen.
Dertil kommer en særlig indsats rettet mod de 100 skoler i landet, hvor udfordringerne med faglighed er størst.
Gordon Ørskov Madsen anerkender, at regeringen har sat en nødvendig kurs, men understreger, at de gode intentioner ikke afspejler sig i den virkelighed, lærere og elever møder til daglig.
- Regeringen har sat en ambitiøs og helt nødvendig retning for folkeskolen, men lige nu trækker kommunerne stik modsat vej.
- Når mere end halvdelen af kommunerne varsler markante besparelser, bliver afstanden mellem ambitionerne på Christiansborg og virkeligheden ude på skolerne simpelthen for stor, siger han.
Pengene er der, nu skal de nå frem
Lærerformanden er ikke i tvivl om, at der er råd til at prioritere folkeskolen.
Han henviser til den seneste økonomiske redegørelse og det tekniske finanslovsudspil, hvor regeringen fandt yderligere ti milliarder kroner til næste år.
- Dansk økonomi er i topform, og pengene er der. Ambitionerne er der fra regeringens side, men der er behov for, at der kommer noget, der kan mærkes ude i klasseværelserne. Allerhelst allerede fra næste skoleår, siger Gordon Ørskov Madsen.
I regeringsgrundlaget peges der selv på, at den såkaldte timebank kan øges, indtil der er fundet varig finansiering.
DLF's krav er klart: Pengene skal nå helt ud på de enkelte skoler og bindes direkte til undervisningen ikke blot forblive en politisk intention på et stykke papir.
- rh
