Børnenes selvkreativitet er i konstant fare
The sad snail Sandy

Børnenes selvkreativitet er i konstant fare

Det mener børnebogsforfatteren Stig Seberg, der via eget forlag har udgivet en serie lydbøger for børn, der giver ro til børn og voksne

Det engelske læringsmateriale The Sad Snail Sandy giver mulighed for at lave skuespil, gå på opdagelse i naturen, styrke hjernens hukommelsescenter og meget mere.

– Det allervigtigste er, at fortællingen og det tilhørende arbejds- og kopimateriale giver læreren mulighed for at møde den enkelte elev, der hvor man er, både fagligt og personligt, fortæller ophavsmanden, Stig Seberg.

Han oplyser, at læringsmaterialet giver læreren mulighed for at facilitere engelskundervisningen med inddragelse af eleverne på flere niveauer og derved i høj grad ”co-create” undervisning. Materialet lægger sig op af læringsmålene, og underviseren kan undervejs afstemme, hvor langt de enkelte elever er i læringskurven.

Forfatteren bag materialet har inddraget en klasse og en engelsklærer undervejs i testfasen, og engelsklæreren vurderede, at undervisningsforløbet kan strække sig i op til cirka to måneder, samtidig med at læreren med udgangspunkt i samme fortælling kan undervise på flere niveauer på samme tid. Eleverne inddrages i læringen på en måde, så de kan hjælpe hinanden undervejs fra det niveau, den enkelte elev befinder sig på.

Langsommelighed er et gode

Det overordnede tema er måske langsommelighed, men fortællingen illustrerer også, hvordan forskellighed og hjælpsomhed kommer i spil.

– Den ene elev kan måske være lidt langsommere end den anden til at lære de engelske gloser, men samtidig kan man være bedre til at stille sig op og lave et lille skuespil, på trods af fejl i udtale. Så på en gang formår materialet at inkludere forskelligheder, samtidig med at eleverne kan spejle sig i Sandy, der jo blot leder efter en ven i skovbunden, fortæller Stig Seberg.

Sandy bogen er udgivet i A4 og kan købes i boghandlen og Dafolo. Det gælder også for Teaching- and Copy materials-hæftet med øvelser, som kopieres til eleverne.

Vil læreren bruge onlineudgivelserne, kan disse frit lånes i form af e-bøger på ereolen.dk. Her er ”The Sad Snail Sandy” udgivet i flere versioner, både på engelsk og dansk.

– Alt i alt giver The Sad Snail Sandy materialet mulighed for, at læreren kan udfordre og samarbejde med eleverne på en ny og anderledes måde, herunder inddrage tværfaglig undervisning, og uanset hvad kan materialet styrke barnets selvkreativitet og give eleverne mulighed for på en naturlig måde at tilegne sig mere viden, siger Stig Seberg.

 

Om forfatteren

Stig Seberg driver desuden konsulentvirksomheden evolvia.dk, hvor han hjælper mennesker med at komme i balance. Stig Seberg har bl.a. trænet børnehaveklasseledere, sygeplejersker og pædagoger i disciplinen at tage vare på sig selv af hensyn til andre og nærværet.

 

18/9 2020