Indeklima uden kemi
God indendørs luftkvalitet er essentiel for komforten. Særligt på en skole, hvis lærere og elever skal kunne yde deres bedste. Men det er også vigtigt for sundheden
Der er store forskelle på, hvor meget kemi byggematerialer udleder inde i bygningen gennem måneder og år. Akustikvirksomheden Ecophons akustikløsninger fremstilles med minimal brug af kemikalier. Udledningen ligger langt under lovkravene, og materialerne lever op til nogle af de skrappeste certificeringer.
Kravene til byggematerialer bliver da også stadig skrappere i disse år. Nye certificeringer og mærker kommer til, og hele tiden strammes værdierne for, hvor meget materialerne må belaste miljøet. Det er der gode grunde til. Også når det gælder luftkvaliteten indendørs, hvor vi opholder os 90 % af tiden. Man er blevet bevidst om, at nogle stoffer skader mere, end man troede. Samtidig har man opdaget, at selv ret små mængder af flere kemikalier tilsammen ofte har en såkaldt cocktaileffekt, der er skadelig for sundheden. Derfor er det vigtigt altid at vælge byggematerialer med minimal udledning af kemiske stoffer. Og særligt på en skole, hvor børn opholder sig i mange timer hver dag.
Allergi- og astmasymptomer er tiltagende
Mange byggematerialer udleder skadelige kemikalier i bygningen i måneder eller år frem i tiden. Desuden kan de give brugerne gener i det daglige og nedsat komfort. Effekter, der også betyder, at man ikke kan yde sit bedste. Det gælder særligt de flygtige, organiske stoffer (såkaldte VOC) som fx formaldehyd. Men også andre kemiske stoffer.
Formaldehyd-eksponering kan forårsage en række symptomer og skadelige indvirkninger på helbredet, som fx øje-, næse-, hals- og hudirritation, hoste, hiven efter vejret og allergiske reaktioner. Allergi- og astmasymptomer er tiltagende. Den Globale Astma Rapport fra WHO estimerer, at mere end 334 mio. mennesker lider af astma verden over. 14 % af børn i hele verden oplever astmasymptomer.
Renere produkter
Ecophons produkter har gennem lang tid holdt sig langt under lovkravene, men Ecophon arbejder hele tiden på at gøre materialerne endnu mere rene og bæredygtige. Ecophons akustikløsninger er nu lavet af tredjegeneration-glasuld, hvor bindemidlet er plantebaseret.
Ecophons tilsætter ingen formaldehyd og bruger derfor heller ingen kemikalier eller rensemiddel til at nedbringe mængden af formaldehyd.
Udledningen af stoffer i indemiljøet fra Ecophons produkter er særdeles lav. De lever derfor også op til en hel række certificeringer. Alle lever op til den krævende California emission standard. Og hele 96 % af Ecophons produkter lever op til den nye, franske VOC A+-standard, der er branchens skrappeste. Alle værdierne på vores produkter er grundigt dokumenterede. Den dokumentation kan du få fra Ecophon og bruge til at opnå point, hvis du skal have dit byggeri miljøcertificeret, fx med DGNB. DGNB er et frivilligt certificeringssystem til vurdering af bygningens bæredygtighed. Alt efter opnået point kan bygningen opnå et sølv-, guld- eller platincertifikat.
Børn bruger mere luft
Kilde: WHO (www.who.int/ceh/capacity/Children_are_not_little_adults.pdf).
Børn indånder mere luft pr. kg kropsvægt end voksne i hvile, som vist i denne figur. Et spædbarn trækker vejret tre gange så ofte pr. minut som en voksen person – og en 6-årig dobbelt så hyppigt. Børn har også tendens til at være mere fysisk aktive end voksne. Det står derfor klart, at miljømæssige giftstoffer, der findes i luften, både indendørs og udendørs, vil blive inhaleret af børn i langt højere doser end af voksne. Disse giftstoffer omfatter ozon, nitrogenoxider, partikelstoffer, bly, kviksølv samt skimmelsvamp, flygtige organiske kemiske forbindelser (VOC) og andre giftstoffer i luften.
Om Ecophon
Akustikvirksomheden Ecophon har årtiers erfaring med at skabe bedre lydmiljø på skoler. Deres materialer bruges af arkitekter verden over til at skabe god akustik på både nye og ældre skoler.
www.ecophon.com